Nye optagelser: Mår i tårnfalkekassen
De seks tårnfalkeunger fra LIlle Vildmose er ikke fløjet fra reden, som TV2 Nord tidligere har fortalt. Nye optagelser fra kameraet i kassen viser, at ungerne fik uønsket besøg af en mår.
Gennem flere måneder har man kunne følge seks tårnfalkeunger fra æg til næsten flyvefærdige tårnfalke.
Natten til søndag fik ungerne dog et meget uønsket besøg i kassen, da en mår trængte ind til dem.
På de nye optagelser fra kameraet i redekassen kan man se, hvordan en mår går til angreb på de seks tårnfalkeunger.
Video: Måren trænger ind og dræber en tårnfalkeunge
Flere af ungerne forsøger at flygte, men hvad der sker uden for kameraets vinkel, er svært at sige, fortæller Jakob Konnerup, der er formidlingsleder i Lille Vildmosecentret.
- Vi kan se og ved, at måren er en utrolig effektiv dræber. Fuglene lider ikke. Der bliver gjort kort proces. Sådan er naturen også.
Et par af fuglene ser ud til at nå ud af kassen, og formidlingslederen gætter på, at måren får fat i 1-3 tårnfalkeunger.
- Vi ved ikke, hvad der er sket med de andre. Vi kan kun krydse fingre for, at de var blevet så store, at de kunne flyve derfra, fortæller han og fortsætter:
- Måren har ryddet op efter sig, for der var ikke tegn på, at der var sket noget hverken i kassen eller nedenfor kassen dagen efter.
Lille Vildmosecentret havde i første omgang oplyst, at ungerne selv var fløjet fra reden, men efter de nye optagelser fra nattens hændelser, er forklaring nu en anden:
- Vi var ovre at kigge under kassen, inden vi havde set videoerne. Men der lå ingen fjer eller noget, derfor meldte vi ud, at de var fløjet. Nu kan vi se på videoen, at nogle af ungerne er døde.
Ti år samme sted
Tårnfalkekassen har haft den samme placering de sidste ti år. Det har alle årene givet unger.
- Det er naturen, og det er faldet ud til den her side i år. De sidste ti år er det faldet ud til tårnfalkeungernes fordel, fortæller Jakob Konnerup.
Tårnfalkekassen er placeret på en robinie stolpe seks meter over jorden.
- Hvordan måren er kommet derop, er ren akrobatik. Den her kasse er meget sikrere, end vores andre kasser rundt omkring. De andre kasser sidder i træer, hvor der grene, den kan klatre op ad.
Formidlingschefen er nu spændt på, om der til næste år vil indfinde sig tårnfalke i redekassen igen. Samtidig skal Lille Vildmosecentret have sikret kassen.
- Nu ved måren, at der er mad. Så vi skal have sikret kassen inden ynglesæsonen næste år. De er vendt tilbage til den ti år, og det er første gang at måren har fundet derop.
Naturens gang - ikke disneyficering
Lille Vildmosecentret har til formål at formidle den rigtige, vilde natur. Og med et webcam i en tårnfalkekasse, kan man som seer komme indenfor i dyrenes liv, uden at påvirke det, fortæller Jakob Konnerup.
- Vi prøver at gå skridtet videre, og ikke tage den her disneyficering. Vi har en mere naturmæssig tilgang end eksempelvis zoologisk haver. Det er selvfølgelig ærgerligt, men det er også et tegn på at måren er i området, hvilket også har fordele, fortæller han.
- Det giver en større oplevelse for mig, fordi man oplever dyrene på deres præmisser. Og ikke på vores præmisser i et bur.
Han oplyser desuden, at de ti rævehvalpe, der tidligere på året blev født i Lille Vildmosen nu er blevet til fire.
Måren
- Jeg kan ikke se, om det er en husmår eller en skovmår, men vi har begge dele herude. Skovmåren er væsentlig mere sjælden. Så hvis vi skal håbe på, at nogen har fået glæde af tårnfolkeungerne, kan vi håbe det er skovmårens unger, hvis man skal selektere, siger Jakob Konnerup, formidlingsleder, Lille Vildmosecentret.
Skovmår:
Skovmåren er en truet art. Den er på størrelse med en kat. Kroppen måler 50 cm og halen 20-25 cm. Hannen er større end hunnen og kan veje mere end 2 kg.
Skovmårens pels er mørkebrun. På halsen og brystet er pelsen gullig til æggegul.
Kilde: Danmarks Naturfredningsfoening
Husmår:
Husmåren er udbredt over det meste af Danmark, og den er almindeligt forekommende.
Husmåren ligner skovmår, men til forskel fra skovmårens gule halsplet, er husmårens halsplet hvid, og den kan strække sig ud på forbenene.
Pelsen består af to lag; den inderste underuld som er lys, og de yderste dækhår, der er mørkebrune. Underulden ses tydeligt under dækhårene. Den buskede hale bliver omkring 25 cm lang, mens dyret fra snudespids til halerod måler ca. 45 cm. Husmåren vejer 1.0-2.3 kg, hannen er større end hunnen.
Man kan også kende husmåren fra skovmåren på snuden, idet husmårens snude er lys, og skovmårens er sort.
Kilde: Miljø -og fødevareministeriet