

Officielt: AaB på rov hos svenske mestre
Foto: AaB A/S - aabsport.dk
AaBs nye midtstopper.
Trods ung alder, forventer AaB han hurtigt kan gøre sig gældende.
TV2 Nord i Marbella.
Der er ikke mange skyer på den andalusiske januar-himmel.
Derfor kom det en anelse som et lyn fra en klar himmel, at AaB netop søndag har præsenteret en ny spiller.
Hos de mangedobbelte svenske mestre Malmö har de hamstret den 20-årige svenske midterforsvarer Elison Makolli.
Lignende eksempler
Han får nummer 33, men nok så interessant hentes han på en fire-årig aftale.
Dermed ligner han en spiller, de tror meget på i Aalborg, hvor forhåbningen må være de ender mere med en sag som Anel Ahmedhodzic end André Álvarez Pérez.
Sidstnævnte var også en ung midtstopper fra Malmö, som AaB lejere for et år siden, men allerede efter seks måneder brød aftalen med - et halvt år før tid.
Så var der mere held for Hobro med Anel Ahmedhodzic, der for år tilbage ligeledes blev lejet i Malmö og udviklede sig til en profil, som svenskerne tjente en del penge på, og som nu gør sig for Sheffield United, topholdet i Englands næstbedste række.
God ven har talt godt om klubben
Elison Makolli er svensk U21-landsholdsspiller og er allerede ankommet til træningslejren i Marbella og træner med AaB i morgen, mandag, hvor der venter hele fire træningspas.
Han nåede 17 kampe for Malmö.
- Trods sin unge alder har Elison Makolli allerede en vis erfaring fra højeste niveau, og han er en spiller med mange kompetencer, siger sportsdirektør James Gow og kalder midtstopperen både atletisk og hurtig.
Forleden solgte han en anden svensker og netop Melker Widells vej over AaB til millionskifte til Swansea, begejstrer den nye AaB'er:
- Min gode ven Melker Widell har talt varmt om klubben, og jeg synes, at AaB virker som det perfekte næste skridt for mig i forhold til at kunne udvikle mig mest muligt, siger Elison Makolli.
Transfervinduet lukker i morgen til midnat og TV2 Nord følger det intenst fra Spanien.
AaB har ændret i planerne for træningslejren og møder torsdag de norske mestre fra Bodø/Glimt.
Det er sidste kamp inden turneringsstart mod FC Nordsjælland 16. februar.