Opdateret: Ejeren til sejlbåden Rumle er fundet

Nordjyllands Politi har torsdag aften fundet ejeren til den sejlbåd, der torsdag eftermiddag drev ind i kulturbroen i Aalborg.

Nordjyllands Politi har torsdag aften fundet ejeren til sejlbåden Rumle, der ramte ind i kulturbroen i Aalborg om eftermiddagen.

Sejlbåden var blevet opankret omkring broen ved 17-tiden, hvorefter mandskabet blev afhentet af nogle venner i en speedbåd.

Efterfølgende er sejlbåden drevet ind i broen og har knækket masten. 

Nordjyllands Beredskab blev tilkaldt for at finde ud af, om båden muligvis havde gjort skade på broen, fortæller indsatsleder Jacob Schmidt.

- Vi var nede og lave et tilsyn på broen for at se, om sammenstødet havde udgjort en sikkerhedsrisiko, men masten har kun givet få skrammer, siger Jacob Schmidt. 


Seneste nyt

fra Nordjylland