Påsat brand i Hou-området

Politiet efterlyser vidner, efter en stjålet bil blev fundet brændende i Hou.

En mand, der var på vej hjem fra arbejde, opdagede natten til tirsdag en brand i et skovområde ved Hou. Det viste sig, at være en bil i brand.

Manden tilkaldte hjælp, og Nordjyllands Beredskab kom ti lstedet og påbegyndte slukningsarbejdet af branden, som nu også havde spredt sig til et græsområde.

quote Vi efterlyser selvfølgelig nogle vidner, der kan have set noget derude i nat

Karsten Højrup Kristensen, vagtchef, Nordjyllands Politi

Bilen viste sig at være en VW Lupo, der i fredags blev stjålet i Østerbro-kvarteret i Aalborgs centrum.

Politiet efterlyser nu vidner, der kan have set noget mistænkeligt i området på Kongevejen ved Strandvejen i Hou omkring klokken 03:47 i nat.

- Vi efterlyser selvfølgelig nogle vidner, der kan have set noget derude i nat, siger vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi.

Bilen er helt brændt ud, ligesom området med græs også er brændt ud.


Seneste nyt

fra Nordjylland