Påvirket flugtbilist påkørte biler i Aalborgs midtby

En flugt fra politiet udspillede sig torsdag eftermiddag fra John F. Kennedys Plads og langs Boulevarden i det centrale Aalborg.

En 35-årig mand kendt af politiet kørte torsdag eftermiddag i en bil over John F. Kennedys Plads i Aalborg i påvirket tilstand og videre langs Boulevarden, hvor han ramte flere biler - blandt andet en bil med en passager, så der måtte tilkaldses en ambulance. 

Manden flygtede fra John F. Kennedys Plads, efter der angiveligt havde været slagsmål på på pladsen.  Politiet forsøgte i første omgang at stoppe ham, men han fortsatte langs Boulevarden. 

Han drejede ned ad Danmarksgade og stoppede bilen ved nummer 15, hvor han efterfølgende stak af til fods. Bilen blev efterfølgende konfiskeret af politiet. 

Vagtchef ved Nordjyllands Politi, Per Jørgensen, fortæller, at manden var i påvirket tilstand. Han er som skrevet tidligere kendt af politiet. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland