Politi om dødsulykke: - Det ved vi nu

Stort beredskab er i gang på Gug Skole efter frygtelig ulykke, der kostede 10-årig pige livet.

Nordjyllands Politi fortæller her om deres umiddelbare konklusioner på undersøgelserne omkring ulykkesstedet på Gug Skole, hvor en 10-årig pige mistede livet. 

 Undersøgelserne har vist, at der er foregået noget leg i nærheden af boldbanerne på skolen, og i den forbindelse er der sket en ulykke i forbindelse med, at en arbejder har været ved at rydde nogle buske, fortæller vicepolitiinspektør Anders Uhrskov fra Nordjyllands Politi.

Nu skal efterforskerne arbejde videre med at klarlægge de præcise omstændigheder. 

- Det gør vi sammen med en bilinspektør og Arbejdstilsynet, så vi kan få klarlagt, hvad der egentligt er sket, siger Anders Uhrskov. 

Lige nu er et større kriseberedskab sat i gang, og der er indkaldt til møder på skolen. Og der et tilkaldt et psykologisk beredskab. 

- Der har været et stort arbejde i gang fra skolens side med at få orienteret dels elever, personale og forældre. Det er timerne efter ulykken gået med. 

Om den 23-årige mand, der kørte traktoren, kan Anders Uhrskov kun oplyse, at han er blevet håndteret som alle andre, der har forbindelse til ulykken, og det er taget hånd om ham og hans tilstand. 

Vi har mere om ulykken i vores udsendelse 19.30. 

Ulykken på Gug Skole kostede 10-årig pige livet.
Ulykken på Gug Skole kostede 10-årig pige livet.
Foto: Bruno Stagsted
Ulykken på Gug Skole kostede 10-årig pige livet.
Ulykken på Gug Skole kostede 10-årig pige livet.
Foto: Bruno Stagsted
Ulykken på Gug Skole kostede 10-årig pige livet.
Ulykken på Gug Skole kostede 10-årig pige livet.
Foto: Bruno Stagsted

 


Seneste nyt

fra Nordjylland