Politiet advarer: Stærkt og farligt stof i omløb i Nordjylland

Et farligt stof florerer lige nu i misbrugsmiljøet i Aalborg og i Hjørring. Siden lørdag har to mænd været i livsfare.

Nordjyllands Politi advarer nu mod et stærkt stof, der er i omløb i misbrugsmiljøet. Det sker efter to mænd er blevet indlagt med en overdosis.

Mændene blev i lørdags indlagt på sygehuset i Aalborg, fordi de havde indtaget en overdosis af et ukendt stof. Ifølge politiet er der formentlig tale om heroin. Begge mænd, der er henholdsvis 44 år og 24 år gamle, er fortsat i livsfare.

- Og derfor går vi nu ud og advarer mod dette ukendte stof. Det er farligt. Vi ved, at stoffet er indkøbt i misbrugsmiljøet i Aalborg og i Hjørring, siger politikommissær Heine Hansen fra Nordjyllands Politi.

De to mænd færdes ifølge politiet i misbrugsmiljøet i Vendsyssel.


Seneste nyt

fra Nordjylland