LIGE NU:

Politiet tjekker lastbiler: Razzia ved kartoffelmelsfabrik

Fire lastbiler med for tungt læs, tre med overtrædelser på lastbilen og en enkelt lastbil med fejl og mangler.

Det blev resultatet af Tungvogncenter Nords razzia ved kartoffelmelsfabrikken ved Langholt mandag morgen, da 23 lastvogne blev kontrolleret.

Tungvogncenter Nord, som er en del af Nordjyllands Politi, stod nemlig klar, da lastbilerne begyndte at levere kartofler til fabrikken udenfor Langholt. Her skulle de leverende lastvogne tjekkes for brud på vægtgrænser og andre fejl.

- Det er højsæson for levering af kartofler til fabrikkerne, og det er vores kerneopgave at kontrollere lastbilerne, så det er oplagt, at vi også kontrollerer her, siger Lars Eriksen, politiassistent ved Tungvognscenter Nord.

- Det er et forventligt niveau, så vi er hverken overraskede eller bekymret, siger han.

Kontrollen blev udført af syv personer fra Tungvogncenter Nord samt tre mand fra færdselsstyrelsen. Udover de otte lovbrud, indkaldte færdselsstyrelsen otte enheder til syn. Enheder dækker her over både selve lastbilen eller anhængeren.

Se billeder fra morgenens aktion her.