Mange kender problemet med manglende signal på mobiltelefonen, Det er et problem, der skal løses, mener Aalborg Universitet og teknologivirksomhederne Intel og Wispry. De vil udvikle verdens bedste mobilantenner ved brug af radarteknologi.
I dag har stort set alle mobiltelefoner indbyggede antenner, som peger bredt ud i alle retninger for at opfange signal. I fremtidens mobiltelefoner skal antennens signal styres præcis derhen, hvor der opnås bedst forbindelse. Teknologien bag har hidtil været anvendt i dyrt forsvars- og overvågningsudstyr som elektronisk styrede radarsystemer.
- Udviklingen af antenner og viden om dem kan skabe mange videntunge arbejdspladser her i Nordjylland, siger Gert Frølund Pedersen.
Der skal udvikles mange små antenner, der kan arbejde sammen om at styre signalretningen, på samme måde som en TV-antenne skal pege i den rigtige retning for at få det bedste billede. Denne udvikling kræver et apparat sammensat af nye mobilantennetyper, digitalt styret højfrekvenselektronik og høj processeringshastighed.
Projektet omkring verdens bedste mobilantenner er støttet af Innovationsfonden.
- Viden og innovation er nogle af vores stærkeste råstoffer. Det er det, Danmark skal leve af. Derfor er det også vigtigt, at Innovationsfonden støtter projekter, som både har udsigt til at gøre vores hverdag lettere og kan være med til at skabe danske arbejdspladser. Jeg ser frem til at følge projektet og glæder mig til, at min telefon i fremtiden selv kan finde det bedste signal, siger Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs siger om projektet.
Den nye teknologi skal efter målet være klar inden 2020.