Robotter rykker ind på badeværelset
Vi har alle hørt om problemmerne når ældre mennesker venter på hjemmehjælpen for at komme på toilettet, nu er der måske en løsning på det problem, Robotten Melvin. Virksomheden Melvin Robotics i Aalborg har udviklet en robot som kan hjælpe ældre og handicapede med at komme på toilettet uden at skulle være afhængi af en hjemmehjælper. Den kan nemlig, via en robot, trække bukserne helt af, så man kan gøre sit toiletbesøg når man har behov for det. Foreløbig har Aarhus, Brønderslev og Aalborg kommune købt robotten af virksomheden
Aalborg-virksomhed lancerer robot, der både kan tage bukser af og hjælpe med toiletbesøg.
Robotten Melvin skal nu hjælpe folk med at komme på toilettet. Melvin er det engelske ord for en 'olfert', men i dette tilfælde gælder det faktisk det omvendte: At få hjælp til at tage bukserne af og komme på toilettet, når man har behov for det.
Aalborg virksomheden Melvin Robotics er førende indenfor udvikling af fremtidens løsninger til sundheds- og velfærdsområdet, og nu har virksomheden, der kun har 10 år på bagen, opfundet en robot, som skal hjælpe ældre og handicappede med at komme på toilettet, når der er behov for det - og uden, at man skal vente på en hjemmehjælper udefra.
- Den skal ikke erstatte hjemmehjælperen, men i stedet for at hjemmehjælperen skal komme på besøg seks gange i løbet af dagen, kan man nu nøjes med tre gange. Det kan spare kommunerne for masser af penge og ikke mindst sørge for, at borgeren kan undgå at gå med ble og andre ubehageligheder, udtaler direktør Lasse Thomsen.
Virksomheden i Aalborg samarbejder med blandt andre Region Nordjylland, hospitaler og offentlige myndigheder. Med hjælp fra EUs strukturfonde investerer flere nordjyske firmaer - deriblandt Melvin Robotics - i nye teknologier, som vi kommer til at leve med - og leve af - i Nordjylland i fremtiden.
Indtil nu har Aarhus, Brønderslev og Aalborg kommuner købt robotten Melvin, men i følge direktør Lasse Thomsen slutter det ikke her. Virksomheden vil også ud i verden til hospitaler og sundhedsvæsener, hvor der ligger uanede muligheder for at hjælpe med robotten.
Melvin Robotics har netop fået 750.000 kroner af Region Nordjylland til at udvikle en robot til scanning af gravide.