Røg i køkkenet: Kvickly måtte evakueres, da bagning gik galt

En ovn i Kvickly i Aalborg udviklede onsdag aften - af ukendte årsager - kraftig røg.

Kvickly på Dannebrogsgade i Aalborgs vestby måtte onsdag aften tømmes for kunder, da en ovn i færd med at bage brød - af ukendte årsager - pludselig udviklede kraftig røg i store mængder.

- Røgen slipper ud i butikken og butikschefen vælger derfor at evakuere kunderne, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup Kristensen.

- Der er ikke nogen af kunderne, der kommer til skade, men de to personer, der var i køkkenet med al røgen blev lige kørt en tur forbi skadestuen for at blive tjekket for røgforgiftning, fortæller vagtchefen videre.

Efter en udluftning kunne kunderne igen blive lukket ind i butikken.


Seneste nyt

fra Nordjylland