Rolig og regnfuld: Alligevel satte festival bemærkelsesværdig rekord

Vådt og blæsende.

Selvom de første par dage på årets Nibe Festival var tilpas tørre, så er de ovenstående ord nok det, som de fleste besøgende vil bruge til at beskrive årets festival efter weekendens regnskyl, 

Det ses tydeligt mandag, hvor man er i gang med oprydningen efter weekendens festival. 

Her er der nemlig mudret helt til på pladsen, hvor Store Scene var placeret.

Men selvom regnen har silet ned over dette års udgave af Nibe Festival, har der dog alligevel været masser af fest og glæde for de besøgende, hvor det var meget få af gæsterne, som voldte problemer for de frivillige.

Derudover kan festivalen melde om en rekordstor omsætning.

Du kan se mere til den smattede oprydning i billederne herunder eller i toppen af artiklen.

Fredelig og rekordstor festival

Regnskyllet resulterede blandt andet i, at flere af de besøgende valgte at tage tidligt hjem lørdag

Alligevel lavede festivalen i Skalskoven rekordomsætning for en enkeltstående dag, da man fredag omsatte for 8,3 millioner kroner.

Generelt er talsmanden for Nibe, Peter Møller Madsen, meget tilfreds, set fra den økonomiske side, med årets festival. 

- Vi når samlet set den omsætning, vi havde budgetteret med, og det er jo fantastisk under de betingelser. Det er jo klart, at når det regnet så meget, så er der flere der kommer senere, forklarer Peter Møller Madsen til TV2 Nord.

Med små 20.000 mennesker samlet under regnskyerne og trækronerne i Nibe, har der også været nogle, der ikke har opført sig ordentligt.

To gange er personer blevet nuppet for at have stoffer, ligesom der har været to voldsepisoder.

Generelt har 24 gæster fået deres armbånd klippet over for regelbrud, mens 34 fik et advarselsarmbånd.


Seneste nyt

fra Nordjylland