Røver truede med kniv i blomsterbutik
En mand eftersøges i Aalborg.
En røver truede med kniv tirsdag middag personalet i en blomsterbutik i Aalborg.
Tirsdag dannede blomster og planter rammen om et væbnet røveri i Aalborg. Røveriet skete omkring klokken 13.16 tirsdag i Blomsterhallen i Hasserisgade. Det skriver Nordjyllands Politi på Twitter.
Røveren truede personalet i blomsterbutikken med kniv. På gebrokken engelsk fik han sagt: ”Give me the money”.
Men den ansatte i butikken fik skubbet røveren ud af butikken. Her tabte røveren kniven, og løb væk fra stedet. Han forsvandt ned ad Sankt Jørgensgade.
-Han fik hverken penge med - eller blomster for den sags skyld, siger Mogens Hougesen, vagtchef ved Nordjyllands Politi.
På trods af det spinkle signalement, håber Nordjyllands Politi at høre fra nogen, der måtte have oplysninger i sagen. Nordjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.
Manden beskrives som:
- 180 cm høj
- Iført blå jakke og hue
Røveren er forsvundet i området Vesterbro, Hasserisgade, Saxogade. #politidk
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) March 8, 2016
Han truede med en kniv i blomsterforretningen.
Der har netop været røveri mod Blomsterhallen Hasserisgade 6 Aalborg. Røver: mand, dansk 180 cm, blå jakke, hue på hoved. #politidk
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) March 8, 2016