Rutineret AaB-back: - Den gør ondt
Jakob Ahlmann var tydeligt skuffet efter en indsats uden den rette energi ifølge AaB-backen.
Det kunne have været så godt, men det endte med en stor skuffelse. AaB tabte pokalfinalen med 2-0 efter en på flere måder dramatisk kamp, og Jakob Ahlmann var tydeligt skuffet, da han skulle sammenligne dagens oplevelse med pokalsejren tilbage i 2014.
Den gør ondt. I 2014 havde vi også taget et mesterskab, men lige nu har vi ikke været i nærheden af noget længe, så det havde været fantastisk for klubben at kunne vinde et trofæ. Men nu står vi her, og det gør helt vildt ondt. Den måde vi taber på, det er skamfuldt.
Jakob Ahlmann, AaB.
- Den gør ondt. I 2014 havde vi også taget et mesterskab, men lige nu har vi ikke været i nærheden af noget længe, så det havde været fantastisk for klubben at kunne vinde et trofæ. Men nu står vi her, og det gør helt vildt ondt. Den måde vi taber på, det er skamfuldt, siger Jakob Ahlmann, til TV2 Nord.
AaB-spilleren hæfter sig ved, at holdet ikke fik lagt ordentligt tryk på modstanderen og bragt den rette energi med ind på banen.
Om den famøse episode, hvor kampen var afbrudt i næsten i et kvarter, siger Jakob Ahlmann.
- Det var meget forvirrende, vi fik først at vide, at det var på grund af noget uden for stadion, men det har jo ikke indflydelse på, hvordan vi spiller inde på banen, siger Jakob Ahlmann.