SAS-strejke i København betyder forsinkelser i Aalborg Lufthavn

SAS-ansatte i Københavns Lufthavn strejker, og de får betydning for dem, der skal med SAS fra Aalborg resten af dagen.

Det personale, der står for 'ground handling' i Københavns Lufthavn, har ifølge eb.dk valgt at nedlægge arbejdet og gå til fagligt møde. 

Det betyder, at rejsende, der skal med SAS fra Aalborg Lufthavn til København, kan forvente forsinkelser resten af dagen.

- Foreløbigt er flyet fra København, der skulle lande klokken 10, forsinket med 45 minutter. Vi forventer, at det kommer til at smitte af på ankomsterne resten af dagen, for det er samme fly, der flyver på ruten, siger salgs- og marketingsdirektør i Aalborg Lufthavn, Rikke Mølgaard. 

Du kan følge med i udviklingen på AAL.DK


Seneste nyt

fra Nordjylland