Se den opsigtsvækkende parade i Aalborg
Aalborg Karneval skydes i gang fredag aften med den internationale parade, hvor der blandt andet vil være afbrænding af Cimbrertyren. Følg paraden øverst i artiklen.
Omtrent klokken 17 går det løs til den Internationale Parade, som traditionen tro skyder Aalborg Karneval i gang.
Her vil nogle af de bedste lokale og internationale karnevalsgrupper gå parade gennem Aalborg Midtby, hvor de begynder ved Kennedy Plads, mens paraden slutter af på Honnørkajen.
Til slut vil Cimbrertyren blive ofret til karnevalsguderne for at sige farvel til sidste år dårligdomme og vinterens kulde.
Grundet en mindre brand på Boulevarden er paraden dog forsinket. Nordjyllands Beredskab oplyser til TV2 Nord, at det er en brand i en lejlighed, og at der er styr på situationen. Beredskabet har ventet på skadesservice for at kunne forlade stedet.
Du kan følge den Internationale Parade live øverst i artiklen.