Se planerne: Det skal der ske på Sygehus Nord-grunden

Området omkring Sygehus Nord i Aalborg bliver en ny, grøn bydel med plads til alle, men hvor områdets nuværende stemning bliver bevaret.

Et nyt torv. En ny folkepark. Nye lejligheder. Og nye butikker. 

Der kommer i den grad til at ske meget nyt i området omkring Sygehus Nord i 2023, når aktiviteten på sygehuset flytter til det nye universitetshospital i Aalborg Øst.

Der vil blive skabt en ny, grøn bydel, som nordjyderne skal bo, arbejde og opholde sig i, og som skal være med til at binde byen sammen. 

quote Vi vil gerne bygge videre på den identitet, vi ser i området

Karsten Thorlund, chef, SLA Aarhus

Det er den internationale tegnestue SLA, der har vundet opgaven om at udvikle området. De kalder det nye område for 'Et kvarter med plads til liv'. 

- Vi får plads til mennesker, plads til naboerne, men sådan set også til plads til dyr, planter og insekter. Det er plads til alle arter, kan man sige, siger Karsten Thorlund, der er chef i SLA Aarhus i en video om projektet.

Håbet er, at området omkring Sygehus Nord vil blive fyldt med liv, når det er bygget færdigt.
Håbet er, at området omkring Sygehus Nord vil blive fyldt med liv, når det er bygget færdigt.
Foto: SLA

SLA vinder opgaven

Det er selskabet Nordud A/S, der har købt grunden, og sammen med Aalborg Kommune har de inviteret tre arkitektteams til at deltage i en visionskonkurrence om at udvikle området omkring Sygehus Nord.

Nu er det offentligt, at det er tegnestuen SLA, der har vundet opgaven, og som skal stå for at udvikle området, der siden 1881 har haft et sygehus på grunden. 

Hør en del af historien om Sygehus Nord her: 

Stemningen vil blive bevaret

Selvom området omkring Sygehus Nord i 2023 kommer til at se meget anderledes ud, end det gør i dag, vil stemningen forhåbentligt være lidt af den samme.

Sådan vil en del af Aalborgs nye bydel komme til at se ud.
Sådan vil en del af Aalborgs nye bydel komme til at se ud.
Foto: SLA

For tegnestuen er det nemlig vigtigt at føre den stemning videre, som der er i området i dag.

- Vi vil gerne bygge videre på den identitet, vi ser i området. Vi har en særlig stemning omkring Reberbansgade, og det er et sted i byen, som mange i Aalborg kender, og hvor de er vant til at komme, siger Karsten Thorlund.

Det vil arkitekterne bag blandt andet gøre ved at bevare mange af de kendte huse, der er på grunden nu.

Se SLA's video om projektet: 

Et sted for alle

Kvarterets nye hjerte vil ifølge SLA blive det grønne område, hvor der skal bygges en folkepark. Det vil blive en park, hvor naboerne kan møde hinanden, og hvor man kan gøre holdt og nyde naturen i fællesskaber. 

Det bliver den grønne pendant til Reberbansgade, lyder det fra Karsten Thorlund. 

- Vi tror på, at det bliver et godt sted for dem, der skal flytte ind, men også for resten af byen. 

Man kan læse mere om projektet 'Et kvarter med plads til liv' lige her

En del af det nye område i Aalborg skal være grønt, og der skal være plads til næsten alle former for liv.
En del af det nye område i Aalborg skal være grønt, og der skal være plads til næsten alle former for liv.
Foto: SLA

Seneste nyt

fra Nordjylland