Se vinderne: Kronprinsparrets priser 2018
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpic
Kronprinsparrets priser 2018 blev lørdag aften uddelt i Musikkens Hus i Aalborg. Her kan du se de fire prisvindere.
Kronprinsparrets priser 2018 blev lørdag aften uddelt i Musikkens Hus i Aalborg. Det er priser, der hædrer kunst, kultur og socialt arbejde. Det var Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik og Hendes Kongelig Højhed Kronprinsesse Mary, der uddelte priserne.
Altid har de øje for de udfordringer, der er aktuelle og relevante i det grønlandske samfund og det danske - og altid med respekt, nysgerrighed og forståelse for de problemstillinger.
Begrundelsen for prisen
Kronprinsparrets Sociale pris 2018 gik til Foreningen Grønlandske Børn. Der arbejder for, at grønlandske børn kan få en tryg barndom, en uddannelse og sikre at de bliver hørt. Foreningen blev oprettet i 1924, hvor de hjalp tuberkuloseramte børn, men de har siden udviklet sig en del, og det er blandt andet det, de får ros for.
- Foreningen Grønlandske Børn er en organisation, der udvikler sig med tiden. Altid har de øje for de
udfordringer, der er aktuelle og relevante i det grønlandske samfund og det danske - og altid med respekt,
nysgerrighed og forståelse for de problemstillinger, de arbejder med, står der i begrundelsen.
Forfatteren Kim Leine fik Kronprinsparrets kulturpris 2018. Han debuterede i 2007 med erindringsromanen Kalak. Siden har han skrevet succeser som Profeterne i Evighedsfjorden og Rød mand/sort mand, der alle omhandler Grønland.
FAKTA:
Kronprinsparrets Priser blev indstiftet af Bikubenfonden i 2004 som en bryllupsgave til Kronprinsparret.
Kronprinsparret udpeger prismodtagerne efter indstilling fra to rådgivende komitéer med ekspertise inden
for henholdsvis kultur og socialt arbejde.
- Lige fra debuten Kalak og til det seneste værk Rød mand/Sort mand har Leine markeret sig med et
usædvanligt talent for at skrive gribende og barske fortællinger om hjerteskærende menneskeskæbner og
vilde naturkræfter, står der blandt andet i begrundelsen for prisoverrækkelsen.
Udover de to hovedpriser uddeles der også to stjernedryspriser. Årets sociale stjernedryspris gik til organisationen Fundament i Århus. De hjælper gennem rådgivning sårbare og udsatte mennesker gennem livet. Annika Berg vandt den kulturelle stjernedrys pris for sine nyskabende film.
Med de to hovedpriser følger en check på 500.000 kroner, mens de to stjernedrysmodtagere får 100.000 kroner.