Sebastian Grønning kan blive afgørende mod sin tidligere klub

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Han blev topscorer i 1. division i seneste sæson med 23 mål og var dermed stærkt medvirkende til, at Viborg rykkede op i Superligaen.

Navnet er Sebastian Grønning, han er 24 år og har tidligere spillet for AaB, dog uden succes. Derfor er han ekstra sat op, når hans nuværende klub Viborg mandag aften løber på ind på Aalborg Portland Park for at møde AaB.

Sebastian Grønning fik aldrig sit gennembrud i AaB, men det skal man da love for, han fik i sidste sæson i 1. division for Viborg. Foruden at blive topscorer, så scorede Sebastian Grønning flere fantastiske mål på hovedstød. En disciplin, hvor Grønning har en fantastisk evne til at time sit tilløb og svæve højt i luften. Men fodboldeksperter måbede også over fantastiske saksesparks-mål fra Sebastian Grønnings side.

Så der er ingen tvivl om, at hvis det kører for angriberen Grønning i aften på Aalborg Stadions lækre grønsvær, så kan han blive en trussel mod AaB's forsvar, som ikke spillede den bedste kamp i sidste udekamp mod AGF, hvor AaB tabte 1-0. 

Og selvfølgelig vil Sebastian Grønning da også gerne vise sig frem foran sit gamle hjemmepublikum og helst mål. Måske endda på saksespark eller hovedstød?

En ting er sikkert: Hold øje med den tidligere AaB-spiller i aften. Han kan blive målfarlig i aftenens opgør, der fløjtes op klokken 19.00 og kan ses direkte på TV3 Sport og Viaplay.

Der er solgt 8000 billetter på forhånd.

Se interview med Sebastian Grønning forud for mandagens kamp: