Denne fortælling er baseret på ”Historiske forbrydelser”, som du kan se nederst i artiklen eller på TV 2 PLAY.
Det er en kold novembermorgen i 1984, da politiets rejsehold bliver samlet. De har arbejdet på en sag i et par uger og er egentlig klar til weekend.
Men weekenden er annulleret, siger chefen.
Der er sket et voldsomt drab på dametoilettet på Aalborg Banegård aftenen forinden, hvor en 41-årig kvinde er blevet myrdet på brutal vis med mange knivstik.
Kvinden skulle have været med toget til København klokken 22.30 den aften.
Det ser dog ud til, at sagen er let at løse. Politiet har nemlig allerede anholdt en mand i toget, der har masser af blod på tøjet.
- Det lå i kortene, at sagen nok blev relativt hurtigt overstået, siger Bent Isager-Nielsen, der dengang var ung efterforsker hos Rejseholdet, som han senere blev chef for.
Men han og kollegerne blev klogere.
For banegårdsdrabet endte med at være uopklaret i 13 år, og skal Bent svare ærligt, er det en af de sager, der lige så godt kunne være forblevet uopklaret for altid.
Bent Isager-Nielsen er i dag pensioneret drabschef, og banegårdsdrabet var hans første drabssag hos Rejseholdet.
Om formiddagen fredag 23. november 1984 ankom han og kollegaerne til Aalborg, hvor kriminalpolitiet allerede arbejdede på højtryk.
Rigspolitiets Rejsehold var en særlig politienhed, der efterforskede svære drabssager. Rejseholdet blev nedlagt i 2002.
- Vi blev orienteret om, at det var en voldsom sag. Kvinden var blevet fundet med rigtig, rigtig mange knivstik, siger han.
Offeret var en 41-årig lærer og mor til fem, som var på banegården, fordi hun skulle med toget til København for at besøge en veninde.
Men hun kom aldrig ombord på toget. Det gjorde en mand til gengæld.
En mand, der tiltrak opmærksomhed, fordi han havde meget blod på tøjet.
Han blev anholdt, men forklarede, at han var stiknarkoman, og at blodet var hans eget.
- Han nægtede ethvert kendskab og sagde, at han blødte meget, når han stak sig. Det var der ikke rigtigt nogen, der troede på, siger Bent Isager-Nielsen.
Det blodige tøj blev straks sendt til undersøgelse, og svaret var klokkeklart.
- Alt blodet på tøjet var hans eget. Han havde intet havde med det at gøre, siger Bent Isager-Nielsen.
Manden blev løsladt med en undskyldning, og Bent og kollegaerne var på bar bund.
- Fra at stå med en drabssag, som egentlig var på vej hjem, stod vi nu med den helt store kriminelle gåde - drab med ukendt gerningsmand, siger han.
I Danmark er de fleste drab nærdrab eller relationsdrab, hvor der er en forbindelse mellem offer og gerningsmand.
Derfor begyndte efterforskerne i sagen om banegårdsdrabet også at kigge nærmere på kvindens relationer.
- Kvinden var for nylig blevet skilt efter mange års ægteskab, så vi kiggede selvfølgelig på eksmanden – om han havde gjort det i et anfald af jalousi eller hævn, siger Bent Isager-Nielsen.
Flere ting tydede på, at drabet var begået af en, offeret kendte i forvejen. Hun var nemlig ikke blevet rørt seksuelt eller bestjålet.
I stedet var hun blevet dræbt med en særlig voldsomhed, som for politiet indikerede, at der kunne ligge et personligt motiv bag.
Men teorien om eksmanden holdt ikke vand.
Politiet kiggede derfor nærmere på kvindens store omgangskreds, der fordelte sig over hele landet.
- Det var vi meget fokuserede på i lang tid, men efterhånden måtte vi konstatere, at hvad vi end havde omkring det personlige motiv, faldt simpelthen fra hinanden, siger han.
I en længere periode arbejdede 25 kriminalbetjente fra Rejseholdet og Aalborg Politi på sagen, og i alt blev 3300 personer afhørt.
Efterforskningen og afhøringerne blev besværliggjort af, at toiletterne på Aalborg Banegård var internationalt kendt som mødested for homoseksuelle mænd, der havde uforpligtende sex med hinanden.
- Mange havde ikke lyst til at sige, at de havde været nede på området, fordi de havde været der i et seksuelt ærinde. Det brugte vi rigtig meget krudt på at afdække, siger Bent Isager-Nielsen.
Derudover blev især herretoilettet benyttet af stiknarkomaner.
- Det brugte vi også en masse tid på at undersøge, men uanset hvilken vej, vi gik, fandt vi ikke løsningen, siger Bent Isager-Nielsen.
Efter tre måneders efterforskning, der gang på gang var havnet i en blindgyde, kom der en opringning, der fik efterforskningsholdet til at spidse ører.
Opkaldet var fra Aalborg Sygehus.
En ældre mand havde på sit dødsleje netop tilstået drabet til personalet på sygehuset.
- Politiet blev tilkaldt, men da vi nåede frem, var han død, siger Bent Isager-Nielsen.
Manden havde i detaljer fortalt personalet om drabet, og det viste sig, at han ikke var hvem som helst - i sin ungdom var han i en kriminel løbebane.
Efterforskningen afslørede endnu en detalje, som fik politiet til at tænke, at de var på rette spor.
Manden var på banegården den dag.
- Han havde været på bustur til grænsen for at købe ind, og på busturen hjem spurgte han flere gange chaufføren, om de snart var fremme, fordi han skulle tisse, siger Bent Isager-Nielsen.
Da bussen ankom til banegårdspladsen, skyndte manden sig hen til toilettet.
Brikkerne begyndte at falde på plads for politiet. Alle informationer passede.
Eller…
Nej, vent.
Der er lige én lille detalje.
Bussen fra grænsen ankom til Aalborg Banegård fredag eftermiddag, og her tog manden en taxa hjem til sin pensionistbolig. Det kan taxachaufføren og andre pensionister bekræfte.
Drabet på kvinden skete først sent fredag aften – længe efter, manden var kommet hjem.
Tilståelsen var falsk. Og gerningsmanden var stadig på fri fod.
Selvom det kan lyde mærkeligt, oplever politiet faktisk ofte, at folk tilstår forbrydelser, de slet ikke har begået.
I sagen om banegårdsdrabet skete det intet mindre end seks gange.
Han beskrev drabet meget detaljeret og troværdigt
I et af tilfældene henvendte en mand fra Frederikshavn sig til politiet og erkendte, at det var ham, der havde slået kvinden ihjel på toilettet.
Han forklarede, at han var blevet smidt ud af sin partner, og at han dybt ulykkelig tog til Aalborg for at opholde sig på banegården i mangel på et sted at være.
På banegården manglede han penge, og det førte ifølge hans forklaring til overfaldet og drabet på kvinden.
- Han beskrev drabet meget detaljeret og troværdigt, siger Bent Isager-Nielsen.
Mandens beskrivelse af toilettet afslørede dog, at det hele var en løgn. Han troede fejlagtigt, at herretoilettet og dametoilettet på banegården var ens.
- Han beskrev herretoilettet, og man kunne tydeligt mærke, at han aldrig havde været inde på dametoilettet, siger den tidligere drabschef.
Præcis hvilket toilet, drabet var begået på, havde politiet ikke offentliggjort, og det kom dem nu til gode.
Til sidst erkendte frederikshavneren da også, at han havde opdigtet historien.
I Danmark kan man ikke blive dømt for en sag alene på baggrund af en tilståelse. En tilståelse skal altid kunne underbygges af andre objektive ting.
Han forklarede nu, at han troede, at hans partner – som ganske rigtigt havde forladt ham – ville blive ked af at høre, at han var blevet anholdt, og at partneren derfor ville tage ham tilbage, hvorefter han ville indrømme, at han ikke havde myrdet kvinden på toilettet.
- Tit i sager med falske tilståelser handler det om en sygelig opmærksomhedstrang, siger Bent Isager-Nielsen.
- Det betyder, at man nogle gange både skal bruge mange kræfter på både at finde gerningsmanden og på at finde ud af, hvem der ikke er gerningsmand, selvom de siger, at de er det.
Efter et år i Aalborg trak Rejseholdet sig ud af sagen.
Mordgåden blev ikke løst, og den unge Bent Isager-Nielsen måtte slukøret konstatere, at hans forsøg på at opklare sin første drabssag var en fiasko.
Tiden gik. Bent Isager-Nielsen blev forfremmet til drabschef og Rejseholdschef, og sagen fra Aalborg forblev uopklaret i over et årti.
Men i 1997, altså 13 år efter drabet, ringede Aalborg Politi til Bent med en god nyhed.
Et 34-årigt postbud uden kriminel fortid havde meldt sig selv på politistationen i Aalborg og var nu blevet varetægtsfængslet i sagen.
Bent Isager-Nielsens første tanke var, at der sikkert var tale om endnu en falsk tilståelse.
Men denne gang var den god nok.
Manden kunne beskrive dametoilettet, skaderne og stikkene.
Han kunne desuden beskrive kvindens weekendtaske, som han også havde stukket, da hun havde holdt den op foran sig som beskyttelse.
Desuden passede hans beskrivelse af flugtruten med en vidneforklaring fra en taxachauffør, der havde set en mand komme løbende tværs over banegårdspladsen.
En mand, som politiet aldrig havde haft held med at opspore.
- Der var ingen tvivl om, at det her var den ægte tilståelse, siger Bent Isager-Nielsen.
Men hvorfor tilstod han nu – efter så mange år?
- Manden havde mødt en pige, som han var blevet forelsket i, og han betroede sig til hende. Hun sagde til ham, at de ikke kunne starte deres samliv på en løgn, og at han blev nødt til at gå til politiet, forklarer den pensionerede drabschef.
Det 34-årige postbud havde haft dårlig samvittighed siden drabet, og han endte med at gå med sin nye kæreste og hendes far på politigården for at tilstå.
Lidt overraskende viste det sig, at manden faktisk havde fortalt to venner, at det var ham, der havde stukket kvinden ihjel den aften. Den ene havde han betroet sig til kort efter drabet.
Men vennerne havde aldrig kontaktet politiet.
- Man skal tænke på, at det var helt almindelige, ordentlige mennesker. Når vi spurgte dem, hvorfor de ikke gik til politiet, svarede de, at det ikke tilkom dem. Det er tankevækkende, siger Bent Isager-Nielsen.
Den 25. september 1998 blev det aalborgensiske postbud idømt otte års fængsel for banegårdsdrabet.
14 år skulle der gå, før der blev sat endeligt punktum i sagen.
Når folk spørger Bent Isager-Nielsen, om sagen nogensinde ville være blevet opklaret, hvis ikke gerningsmanden havde meldt sig selv, lyder det ærlige svar:
- Nej, det er nok usandsynligt.
Se ”Historiske forbrydelser” om banegårdsdrabet her – og find flere afsnit i serien her.
