02:07

Omkring 25 procent af syge i Danmark er mentalt syge. Og i Aalborg i dag - på Sindets dag - bliver der sat fokus på de tilbud der er for folk med de usynlige sygdomme som danskerne går rundt med. I folkekirkens Hus inviterede de indenfor til kage og en snak om psykisk sårbarhed

Foto: Ivan Hansen

Foto: Ivan Hansen

Foto: Ivan Hansen

1 af 4

Sindets Dag skal nedbryde fordomme

I aften fortsætter arrangementerne til Sindets Dag. Bedre Psykiatri har blandt andet lavet ni gode råd, der kan hjælpe pårørende gennem hverdagen med psykisk sygdom.

Det er ofte tabubelagt, og der er mange fordomme omkring emnet: Psykisk sygdom. Dagen i dag bliver derfor brugt mange steder lokalt på at synliggøre emnet og nedbryde tabuet under den fælles betegnelse ”Sindets Dag”.

I Aalborg har der dagen igennem været gang i både foredrag og aktiviteter i Folkekirkens Hus på Gammeltorv i midtbyen.

Lisbeth Larsen, der er lokalformand hos Bedre Psykiatri i Aalborg, er en af dem, der i dag er på programmet for at fortælle om at have psykisk sygdom inde på livet.

Det kommer blandt andet til at handle om de ni gode råd for pårørende. Det er vigtigt at passe på sig selv, og have sit eget liv, og turde sige fra.

Lisbeth Larsen, formand, Bedre Psykiatri i Aalborg

- Vi beskæftiger os med at gøre livet nemmere for pårørende. Der er undersøgelser, der viser, at hver tredje dansker er pårørende. Det vil så sige, at der statistisk set er 60.000 pårørende i Aalborg. Livet kan være svært som pårørende, og derfor er det vigtigt også at have fokus på dem. De pårørende bliver også presset i forbindelse med andres psykiske sygdomme, siger Lisbeth Larsen fra Bedre Psykiatri i Aalborg.

Foreningen Bedre Psykiatri fokuserer på de pårørende til psykisk syge, imens for eksempel Sind er en organisation med fokus på de psykisk syge.

- Vi er jo mange forskellige foreninger, der har det til fælles, at vi arbejder med at synliggøre psykisk sygdom, siger Lisbeth Larsen.

Læs også Nordjyder cykler for mental sundhed

Bedre Psykiatri har lokalafdelinger i stort set alle kommuner. Afdelingen i Aalborg er i de seneste år blevet dobbelt så stor, og har i dag 450 medlemmer.

- Psykisk sygdom er så uhåndgribeligt. Det er svært at forholde sig til. Hvis man har en pårørende, der har kræft, spå kan alle forholde sig til det. Men hvis du kommer og siger, at vi mit barn har angst, så er det langt sværere at forholde sig til, siger Lisbet Larsen.

I Bedre Psykiatri tilbydes de pårørende eksempelvis undervisning, netværksgrupper, pårørende-cafe, støtte og vejledning.

- Det kan være svært at være søskende i sådan en familie eller være forældre. Vi prøver at gøre livet lettere for de pårørende, der står i kulissen, siger Lisbeth Larsen. 

01:44

Forsker Peter Gøtzsche holder foredrag ved Sindets Dag og kritiserer brugen af medicin i psykiatrien. 

Luk video

- Det kommer blandt andet til at handle om de ni gode råd for pårørende. Det er vigtigt at passe på sig selv, og have sit eget liv, og turde sige fra. Mange pårørende har en misforstået opfattelse af, at jo mere omsorg man viser den psykisk syge, jo bedre. Men min erfaring siger, at man skal turde være sig selv, så en pårørende skal have det så godt, at denne kan bevare sit eget liv. Det hjælper også den psykisk syge, siger hun. 

I aften fortsætter arrangementerne i Folkekirkens Hus på Gammeltorv i Aalborg indtil klokken 21.30.

Program for Sindets Dag i Folkekirkens Hus

19.00
Foredrag i Studenterhuset med En AF OS ambassadør Tina Muhl og hendes mand Mikkel Muhl, om det gode parforhold, PTSD og voldsom angst.

20.00
Oplæg ved Bedre Psykiatri om livet som pårørende.

20.30
”Spørg mig om alt” – Et panel af fagpersoner, brugere og pårørende sidder klar til at svare på spørgsmål fra salen.