Skadesfri trup: AaB’s 18-årige topscorer klar inden top 6-strid

For første gang længe kan AaB’s superligamandskab melde om en skadesfri trup inden mandagens opgør mod OB.

Cheftræner Jacob Friis har kunnet vælge frit fra en skadesfri trup, da han skulle udtage AaB’s hold til mandagens udekamp mod OB.

Det betyder også, at nordjydernes 18-årige topscorer, Mikkel Kaufmann, er tilbage i fuldt vigør efter et skadet ledbånd i det ene knæ. Kaufmann pådrog sig skaden i forbindelse med en kamp for U19-landsholdet tilbage i november måned.

Nordjydernes trup mod OB:

AaB-cheftræner Jacob Friis har udtaget følgende spillere til kampen mod OB:

 

1 Jacob Rinne, 2 Patrick Kristensen, 3 Jakob Ahlmann, 5 Jores Okore, 6 Kristoffer Pallesen, 7 Oliver Abildgaard, 8 Iver Fossum, 9 Tom van Weert, 10 Lucas Andersen, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 20 Oliver Klitten, 21 Patrick Olsen, 22 Andreas Hansen, 24 Mathias Ross, 25 Frederik Børsting, 26 Rasmus Thelander, 29 Mikkel Kaufmann og 32 Kasper Pedersen.

 

Kampen spilles mandag aften klokken 19.00 og kan ses på TV3 Sport.

Men nu er den 18-årige angriber altså klarmeldt igen. Han står indtil videre noteret for syv mål i superligaen i denne sæson, og han bærer dermed topscorertitlen i AaB foran Lucas Andersen, der lader sig notere for seks superligamål.

Inden mandagens opgør indtager AaB rækkens 5. plads med 27 point, mens OB sidder på 7. pladsen med 26 point. Der er derfor vigtige point på spil i kampen om at blive en del af top 6 og forårets mesterskabsspil, når de to hold tørner sammen mandag aften klokken 19.00.


Seneste nyt

fra Nordjylland