Så er vinteren reddet! For mange er et besøg i Aalborg lig med en tur på byens traditionsrige skøjtebane og efterfølgende et glas gløgg og en æbleskive på en af cafeerne på C. W. Obels Plads.
Og i år kan du slibe skøjterne for alvor, for her bliver det en spritny bane, du skal køre på.
Vi fandt jo ud af, at den her skøjtebane sidder dybt i sjælen hos aalborgenserne, så jeg er glad for, at borgerne råbte op, og for at erhvervslivets støttede.
For efter en del tummel med den gamle, nedslidte skøjtebane og besværligheder med at finde midler til en ny i det kommunale budget, så kan Aalborg Kommune nu præsentere en helt ny bane.
- Ja vi fandt jo ud af, at den her skøjtebane sidder dybt i sjælen hos aalborgenserne, så jeg er glad for, at borgerne råbte op, og for at erhvervslivets støttede. Jeg glæder mig rigtigt meget til at indvie den nye skøjtebane og kan kun opfordre familier, unge som gamle til at kigge forbi. Aalborg Skøjteløberforening og AaB Ishockey lejer skøjter ud, og det skal de have en stor tak for. Så selv dem uden skøjter kan være med, siger Sundheds- og Kulturrådmand Mads Duedahl.
Rådmanden står for den officielle åbningstale lørdag klokken 12.00. Herefter vil der være et kort åbningsshow med Aalborg Skøjteløberforening og ishockeyklubben Aalborg Pirates - og så kan nordjyderne llers selv begive sig ud på glatis.
Hvis man efter udskejelserne på skøjtebanen vil have lidt at varme sig på, så er der rig mulighed på pladsens caféer og spisesteder. Søgaards Bryghus giver gratis varm kakao til de første 100 besøgende.
Program for åbning af den nye skøjtebane