C.W. Obels Plads er omdannet til et skøjtediskotek lørdag aften.
Lørdag aften foregår et af julens måske mest svingende diskoarrangementer i Aalborg.
Der er nemlig gang i skøjtebanen på C.W. Obels Plads. Den stemningsfyldte skøjtebane er lørdag aften omdannet til et diskotek med både lysshow og musik.
- Det er jo det vildeste arrangement det her. Det er som at være tilbage i diskotekernes 80’ere bare på is, siger en af deltagerne, da hun skøjter forbi TV2 Nords reporter,
Arrangørerne håber, at tiltaget med skøjtedisko kan blive en ny stolt juletradition i Aalborg.
- Vi har gang i at lave en dansk version af 70’ernes rulleskøjtedisko fra USA, fortæller Mads Mulvad, der er arrangør.