Skuddrama: Ung mand ramt af flere skud i Aalborg
En 25-årig mand blev natten til torsdag skudt flere gange på Skydebanevej i det vestlige Aalborg. Politiet er i fuld gang med efterforskningen, mne har stadig ikke anholdt en gerningsmand.
En 25-årig mand er natten til torsdag blevet ramt af flere skud på Skydebanevej i Aalborg.
Nordjyllands Politi måtte natten til torsdag rykke ud til et skuddrama på Skydebanevej i Aalborg, hvor en 25-årig mand var blevet skudt ned.
Det oplyser vagtchef hos Nordjyllands Politi, Henrik Beck.
Den skudramte unge mand og gerningsmanden kender angiveligt hinanden, og ifølge Henrik Beck er der ikke tale om noget banderelateret.
Den 25-årige mand blev ramt af flere skud, men er uden for livsfare.
Politiet fik anmeldelsen klokken 01:40, og har endnu ikke foretaget nogle anholdelser.
De leder lige nu på stedet med flere hunde.
Hvis du har hørt eller set noget mistænkeligt, hører politiet gerne fra dig på 114.