LIGE NU:

Skuffelse i Aalborg-lejren efter finalenederlag: - Vi mangler den sidste skarphed

Aalborg Håndbolds spillere skal hurtigt rejse sig igen efter tirsdagens nederlag i den anden DM-finale, fordi i weekenden venter Final Four i Champions League.

Det var en flok stille og slukørede Aalborg Håndbold-spillere, der gik i omklædningsrummet efter tirsdagens anden finalekamp om det danske mesterskab i håndbold.

På udebane tabte nordjyderne med 30-29 til Bjerringbro-Silkeborg Håndbold, og dermed missede Aalborg den første mulighed for at sikre sig klubbens tredje danske mesterskab i træk.

- Jeg er sindssygt skuffet og ærgerlig, fordi vi havde muligheden for at afgøre det, siger René Antonsen fra Aalborg Håndbold.

Også landholdsspilleren Magnus Saugstrup var skuffet over, at det ikke lykkedes Aalborg Håndbold at tage mesterskabspokalen og guldmedaljerne med hjem fra Silkeborg tirsdag aften.

- Det er en kæmpe skuffelse. Vi har muligheden for selv at afgøre det, og det får vi ikke gjort. Vi mangler den sidste skarphed og marginalerne, og så er det jo sport - nogle gange går heldet til vores side, og det gjorde det ikke i dag, sagde Magnus Saugstrup efter kampen.

Det bliver i stedet 16. juni, at det afgørende DM-slag finder sted. Her har Aalborg fordel af hjemmebane og opbakning fra flere tusinde tilskuere i Jutlander Bank Arena.

- Når det nu skal være, så er vi rigtig glade for, at vi skal spille på hjemmebane foran et fantastisk publikum. Det får vi også brug for, siger Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen.

Møder verdensstjerner

Inden da venter dog en stor opgave for nordjyderne. For første gang nogensinde har Aalborg Håndbold nemlig spillet sig frem til Final Four i Champions League, som spilles i tyske Köln i weekenden.

På lørdag spiller nordjyderne semifinale mod den franske storklub Paris Saint-Germain, der blandt andre har verdensstjernerne Mikkel Hansen og Nikola Karabatic samt den tidligere Aalborg-spiller og landsholdsstreg Henrik Toft Hansen på holdkortet.

- Når vi lander i Köln torsdag og får gået en lille tur og får trukket lidt frisk luft, så skal vi nok være klar til på lørdag, siger Jan Larsen.

def_thumb,50_percent

play Efter massivt politiopbud i Aalborg: Opgør handler om narkomarkedet

080519 saugstrup aalborg håndbold

play Verdensmester vil også være olympisk mester - hvem er han?

20190304-100901-5-1920x1279we (1)

To ponyer på afveje – bil påkørte den ene

Carina Cassøe Krüth

play Endnu en nordjysk OL-deltager skal i aktion i dag - kan du gætte hvem?

def_thumb,50_percent

play Efter massivt politiopbud i Aalborg: Opgør handler om narkomarkedet

080519 saugstrup aalborg håndbold

play Verdensmester vil også være olympisk mester - hvem er han?

20190304-100901-5-1920x1279we (1)

To ponyer på afveje – bil påkørte den ene

Til forsiden

Til forsiden