Spækhugger spottet i Limfjorden

En spækhugger har fundet vej til Limfjorden og er set ved Hals.

I de seneste år har spækhuggere flere gange fundet vej til nordjysk farvand, og nu er det sket igen.

Fredag er en spækhugger set i Limfjorden ved Hals, og fredag aften lykkedes det TV2 Nords fotograf at få billeder af hvalen.

Sidste år blev der flere gange set spækhuggere ud for Skagens kyst, og i november sidste år kom en spækhugger ind på lavt vand ud for Haslevgaarde Strand mellem Øster Hurup og Als.

Voksne spækhuggere kan blive op til ni meter lange og veje op til ni tons. Hunnerne kan blive helt op til 90 år gamle.

Spækhuggeren er ifølge Naturhistorisk Museum den største delfin, der findes. Den lever i alle verdens have og spiser i gennemsnit 250 kilo mad om dagen.


Seneste nyt

fra Nordjylland