Stillads vakler i blæsten

Henning Smiths Vej er afspærret, fordi et stillads er i fare for at vælte i blæsten.

Politiet er på vej mod Henning Smiths Vej i Aalborg Vestby, hvor et stillads er i fare for at vælte i den voldsomme blæst. Det oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi.

Stilladset står ved en etageejendom, der er ubeboet, mens den er under renovering. Men hvis stilladset vælter, er der en risiko for, at noget af tagkonstruktionen vil blive revet med ned. Derfor har politiet nu afspærret området til de kan få sikret stilladset.

Situationen forventes at være i orden på nuværende tidspunkt.

Vagtchefen, Jess Falberg oplyser desuden at Nordjyllands Politi de seneste timer har fået flere meldinger om træer, der er væltet i det voldsomme vejr.  

 
 
Foto: Mogens Jørgensen

Seneste nyt

fra Nordjylland