Stor dag i Aalborg Lufthavn: Nu kan fly lande i alt slags vejr

Aalborg Lufthavn har taget et helt nyt landingssystem i brug, som gør det muligt for fly at lande i dårligt vejr og tæt tåge.

Vejrudsigten lover kun godt vejr, men i Aalborg lufthavn er de nu klar til, at det pludselig vender.

Fredag har de nemlig indviet et helt nyt landingssystem, som gør det muligt for kommercielle fly at lande i lufthavnen, uanset om solen står højt på himlen, eller regnen pisker ned.

- Det er en stor dag i Aalborg Lufthavns historie, da en CAT III klassificering i høj grad kommer til at styrke flytrafikken ind og ud af Aalborg, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen.

Det nye landingssystem gør det muligt for fly at lande i vejr med en sigtbarhed ned til 0 meter.

Derfor vil selv tæt tåge ikke skabe udfordringer for flytrafikken. Systemet kræver dog, at flyene har det rette udstyr til netop at kunne lande i alt slags vejr.


Seneste nyt

fra Nordjylland