Store stjerner i nordjyske klæder: - Det bliver stort
Foto: FUSION
Torsdag formiddag blev det nye partnerskab præsenteret.
- I forhold til cykling, så vil vi da gerne have en Tour De France vinder, der kører i Fusion-tøj, det er den boldgade vi gerne vil, understreger Jesper Nybo, der er athlete manager hos Fusion Sportswear.
Det nordjyske sportstøjsfirma Fusion er nemlig indgået et partnerskab med et af verdens største cykelhold - Uno-X Mobility, og det sender dem nu op i en helt anden liga.
- Det er vi virkelig begejstret for, og det glæder vi os til. Det er både på herre- og kvindesiden, at vi tror på, at vi kan være med helt fremme, påpeger Jesper Nybo Riis.
Holdet har stjerner som Magnus Cort og Alexander Kristoff på holdkortet.
- Det bliver stort. Det der med at få lov at se rytterne i det tøj, vi laver og gør klar til dem, det bliver fedt, pointerer Jesper Nybo Riis.
Torsdag formiddag blev det nye partnerskab præsenteret, og Almost Unfair er Fusions slogan.
- Jeg er sikker på, at vi nu ender med verdens hurtigste cykeltøj, så det kan kun give resultater, lød det fra cykelrytter Magnus Cort.
Triatleten Magnus Ditlev har allerede sat en verdensrekord i modellen herunder.