Samtykke på skemaet. Det fylder i de unges hverdag.
- Er det den person, som får sine grænser overtrådt under sex, som har ansvaret for at sige fra?
Sådan lyder et af spørgsmålene til 1.Z på Aalborg Katedralskole fra underviseren i samtykke. Efter spørgsmålet skal eleverne fordele sig i enig eller uenig, og så har klassen debat om emnet.
- Jeg tror, det fylder meget for rigtig mange unge. I hvert fald for mig og mine venner. Jeg tror, der er mange, der har prøvet at få overskredet deres grænser. Det har jeg også selv, og jeg tror faktisk ikke, jeg har nogle veninder, der ikke har prøvet det, fortæller Frida Frydenlund fra 1.Z, og hendes klassekammerat Oliver Gorgil følger op.
- Vi skal alle sammen have det godt, og der er ikke nogen, der skal udsættes for noget, de ikke har lyst til, siger Oliver Gorgil.
Elever fik "ja og nej til sex" på skemaet
På elevernes egen opfordring har Aalborg Katedralskole sat samtykke og sex på skemaet. De unges grænser er vidt forskellige. Ja, nej, kropssprog og lyde kan tolkes og udtrykkes på mange forskellige måder. Undervisning i samtykke giver alle en ens bane at spille på.
- Det er en ret vigtig ting, som menneske at kunne sige fra, og kunne sige ja tak til ting, så jeg tror, at det er rigtig vigtigt, at det er på tavlen og blandt emnerne, som vi taler om. Selv i frokostpausen. Et 'nej' er et 'nej', og et 'ja' er et 'ja'. Og hvis man siger 'måske', så har man også ret til både at sige 'nej' og 'ja'. Det er vigtigt, at folk forstår det, og ved det, forklarer Frederikke Hoxer Juul der er 3.G'er på Aalborg Katedralskole, og sidder i det udvalg, som har været med til at få samtykke på skemaet.
Masser af ubehagelig seksuel berøring
På Aalborg Katedralskole viser en undersøgelse, at 27 procent har oplevet ubehagelig seksuel berøring eller lignende inden for det seneste år, og 16 procent har haft sex, som man fortrød bagefter på grund af alkohol. Derfor er samtykke nu en del af skolens anti-krænkelses strategi.
- Det har fyldt rigtig meget for eleverne, at vi tog det alvorligt. Ved at det blev skrevet ind som et punkt i anti krænkelse startegien, var det i hvert fald vores oplevelse , at det gav ro på, fortæller Tina Møller Sørensen, uddannelseschef, Aalborg Katedralskole.
- Det er svært at sige nej til sex, hvis man selv har lagt op til det? Lyder næste spørgsmål fra underviseren.
Tilbage i 1.Z. Underviser Annika Skrubbeltrang er til dagligt sundhedsfremmekonsulent i Aalborg Kommune. Hun er hentet ind til gymnasiet udefra for at give den bedst mulige undervisning i samtykke.
- Fra elevernes side er interessen stor, kan jeg mærke på dem. De synes, det er aktuelt, og at det er relevant for dem.
I 1.Z virker de til at have helt styr på det med samtykke. Hvis ikke man er enig, kan der heller ikke ske noget.
- Man er der jo ikke for at få noget ud af det selv. Man er der for at have en god oplevelse sammen med en anden, svarer Oliver Gorgil, når spørgsmålene drejer sig om sex og samtykke.
Hans klassekammerat Frida Fydenlund er også svært begejstret for den megen fokus på samtykke.
- Jeg sætter sygt meget pris på det, når folk de spørger. Når jeg ikke bliver spurgt, så føler jeg mig også overset, og så er det også der, hvor jeg kan trække det lidt tilbage. Har jeg overhovedet lyst, fordi det virker ikke som om, han eller hun er helt inde i det, slutter Frida Frydenlund.
På landsplan fortæller 29 procent af de danske unge, at de synes det er svært at sige fra, når de ikke har lyst til sex.
Se indslaget her:
