Svigermors drøm arbejder på at blive dumt svin

Hidtil har han ageret super-joker – nu er opgaven en anden.

Takket være to hyperafgørende følte indersider fra kanten af feltet, er han en blevet af Superliga-sæsonens darlings.

Den 18-årige Mads Bomholt fra Hadsund har sikret sit AaB-hold i alt fire point som indskifter med først et matchwinnermål mod Lyngby og siden en udligning mod Vejle.

Men som alle andre superindhoppere, vil han helst være fri: Han vil spille fra start.

- Det er jo det alle vil. Det er det jeg kæmper for hver dag, så det er fedt, siger hovedpersonen selv forud for fredagens kamp mod Silkeborg, hvor karantæner til kammeraten (og konkurrenten) Kasper Davidsen og Mylian Jimenez tyder på en startplads.

Burde have scoret

Det er markant anderledes at blive skiftet ind end at starte, understreger han.

- At komme ind i de her hektiske kampe, har taget mig lidt tid at vænne sig til intensiteten. Når man starter inde, starter alle ligesom fra nul, siger han om hvorfor han føler, det er nemmere at starte.

Se hele interviewet med den unge AaB’er længere nede.

- Når du kommer ind, vil du jo gerne bevise noget. Det kan være lidt svært med sådan 50/50-fodbold til sidst, forklarer ’Bommeren’ om fodboldkampes hektiske liv.

Men det er nemmere at score fra bænken?

- Åbenbart, kommer det med smil.

- Nu havde jeg 75 minutter til at score sidste gang – og burde jeg nok også have gjort. Det er jeg selvfølgelig ærgerlig, uddyber Mads Bomholt om den chance han stjal på en dårlig aflevering fra Randers-forsvarer Daniel Høgh ved stillingen 0-0 i søndags.

I sidste del af foråret i første division indtog unge Bomholt ofte en startplads – foran Kasper Davidsen – men de roller har, blandt andet grundet en U19-slutrunde, været byttet om, siden det hed Superliga.

For 'bette'

De gode indhop har dog gjort det nemmere at starte inde, fordi holdkammeraterne har taget godt imod ham. Man kan også argumentere for at (vigtige) mål avler tillid.

Samtidig har Mads Bomholt altid været klejn af statur. Faktisk så ’bette’, at han har været på det såkaldte Future-landshold for små spillere, ligesom han både spillede back i U17, hvis han da ikke var på bænken.

Nu er knægten dog ved at skyde i vejret.

- Jeg er jo efterhånden ved at være … ja, ikke en høj fyr, men en okay stor fyr, siger han med et smil om de godt 185 centimeter, han efterhånden er ved at ramme.

- Men det er klart det er noget helt andet end ungdomsfodbold. Det tog også mig lidt tid at tilvænne mig til fysikken og intensiteten, for det er både større og hurtigere drenge, så det gælder om at være det smartere end de andre. Det handler meget om timing i sådan nogle dueller, forklarer han.

Kunsten at blive et dumt svin

’Smarthed’ kan muligvis også oversættes til ’hårdhed’ i denne sammenhæng.

Nicolai Poulsen har lige nuppet en vaskeægte AaB-legendes rekord, da han fik et gult kort og dermed en karantænedag. Det var nok til at fortrænge Rasmus Würtz som – i hvert fald målt på advarsler – Superligaens all time ’dumme svin’.

Se hele interviewet med Mads Bomholt her.

Det beskidte arbejde i maskinrummet har dog ikke gjort at Mads Bomholt er blevet tvunget til at blive et dumt svin, hvis han selv skal sige det.

- Det ved jeg ikke om jeg er (et dumt svin, red.). Jeg tror bare man spiller til grænsen, og så går man over nogle gange, men det kan ske for alle, siger han tørt og professionelt, inden han bryder ud i grin:

- Et dumt svin er nok lidt hårdt at bruge, men selvfølgelig skal jeg blive lidt mere moden og voksen, når det er seniorfodbold – og nok blive et endnu dummere svin end man var på ungdomsplan, indrømmer ’Bommeren’.

AaB – med forventeligt Mads Bomholt i startopstillingen – møder Silkeborg fredag klokken 19. Du kan få alt det du behøver fra kampen på sport.tv2.dk.


Kommunen har intet valg: Forurenet jord skal blive på Mors

Morsø Kommune har accepteret, at den olieforurenede jord fra Køge bliver flyttet til en særligt sikret plads hos virksomheden Kingo Recycling.

Der er nu sat punktum i sagen om den forurenede jord, der har sat sindene i kog på Mors.

24.000 tons olieforurenet jord er i løbet af sommeren blevet sejlet fra Køge til Nykøbing for at blive udlagt i terrænregulering hos virksomheden Kingo Recycling. Men efter jorden var ankommet viste det sig, at størstedelen af jorden var mere forurenet, end prøver fra afsendervirksomheden viste. Det fremgik af en pressemeddelelse fra Morsø Kommune den 23. september. 

Forureningsgraden var så høj, at Kingo Recycling ikke havde tilladelse i deres miljøgodkendelse til at bruge jorden til en planlagt terrænregulering. Men nu er der kommet en løsning.

I aftes blev kommunalbestyrelsen orienteret om Kingo Recyclings handlingsplan for jorden. Planen går ud på, at jorden bliver afgravet og flyttet ind på et særligt sikret område hos Kingo, der er godkendt til at opbevare jord, der er langt mere forurenet, end det fra Køge. Herefter er det, ifølge TV MIDTVESTs oplysninger, planen, at jorden skal renses til en mindre forureningsgrad, så den på et tidspunkt lovligt kan anvendes til den planlagte terrænregulering.

- Jeg er tilfreds med, at det ulovlige forhold bliver bragt i orden. Det har været en besværlig sag for alle parter, som har givet anledning til bekymring. 

- Nu skal vi fastholde det politiske pres for at få tilpasset lovgivningen, så vi forhåbentlig kan undgå lignende sager i fremtiden. Det nytter ikke, at systemet primært er baseret på tillid. Vi bliver nødt til at få mere kontrol med området, siger borgmester Hans Ejner Bertelsen fra Morsø Kommune.

Dette synspunkt deles af udvalgsformand for Teknik og Miljø, Meiner Nørgaard:

- Vi har nu fået en konkret handlingsplan, som viser det, vi alle ønsker: at jorden bliver fjernet, og at det ulovlige forhold bringes i orden. 

- Der har været store følelser undervejs, men jeg er glad for, at vi har haft tid til at forholde os til fakta og ikke kun på fornemmelser. Nu skal vi se fremad og presse på for at få lovgivningen ændret.

For cirka 14 dage siden fremgik det i en pressemeddelelse fra Morsø Kommune, at undersøgelser viser, at den forurenede jord ikke udgør nogen akut risiko for grundvandet.


Foto: SF

Det er efterhånden gået hen og blevet populært at skifte til SF. Det er nemlig sket igen.

Denne gang er det byrådsmedlem i Rebild Kommune, Sidsel Brøndberg Simonsen, der skifter fra Den Sociale Fællesliste til SF.

- Særligt i mit samarbejde med Morten Kamstrup er det blevet tydeligt for mig, at jeg politisk hører til i SF, og jeg ser frem til at fortsætte arbejdet i byrådet, skriver Sidsel Brøndberg Simonsen i en pressemeddelelse.

Du kan se et billede af de to øverst i artiklen.

Fra S til SF

Men hun er ikke den eneste, der har valgt at lave et partihop til SF.

Morten Kamstrup er nemlig ikke den eneste SF'er, der ikke længere behøver at repræsentere partiet alene i et byråd.

I slut-oktober fik SF's byrådsgruppe i Frederikshavn to nye medlemmer.

To socialdemokrater sagde farvel og tak. Tina Kruckow og Martin Tøttrup Kelkelund. Begge begrunder de skiftet med den hårde tone og det dårlige arbejdsmiljø i partiet.

Fordoblet mandat

For Morten Kamstrup er det kun positivt, at SF nu står stærkere i Rebild byråd.

- Vi har hele tiden været meget enige om den politiske linje for vores kommune. Nu er vi to til at sætte SF's mærkesager på dagsordenen i Rebild Kommune, udtaler Morten Kamstrup i en pressemeddelelse.


Tre personer sigtet efter adskillige skudepisoder med gelblaster-våben

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Der var hele otte skudepisoder på en uge.

Der er ikke noget at sige til, hvis borgerne i Støvring har kigget sig over skuldrene den seneste tid, når de er gået rundt i byen om aftenen.

TV2 Nord har kunnet fortælle om adskillige skudepisoder med gelblasters, som er kugler, der opløses i vand. På bare en uge i slutningen af oktober var der hele otte skudepisoder, og i et af tilfældene blev en 14-årig dreng ramt i hovedet.

Nu har politiet nyt i sagen.

For politiet har sigtet tre unge mænd, der bor i Støvring-området.

- De unge mænd er blevet afhørt, og de har erkendt dele af forholdet, siger politikommissær ved Nordjyllands Politi Jesper Konttorp-Fredsgaard, der pointerer, at de sigtede var kede af det hele, ligesom de forstod alvoren af sagen.

- For det er nemlig alvorligt, når man skyder med disse gelblasters i det offentlige rum mod borgere. Selvom det er beregnet til leg- og fritidsaktiviteter, så skaber det helt forståeligt en enorm utryghed, og det kan potentielt føre til farlige situationer, eksempelvis hvis man bliver ramt i øjet, siger Jesper Konttorp-Fredsgaard.

Sådan lød det fra politiet, da TV2 Nord talte med Jesper Konttorp-Fredsgaard 30. oktober.

De tre unge mænd blev i går, tirsdag 5. november 2024, sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Det medfører typisk en bødestraf.

Jesper Konttorp-Fredsgaard takker de borgere, som kontaktede politiet og viderebragte informationer i sagen, efter de spurgte offentligheden om hjælp.

- Det gav hurtigt gode spor for os at gå efter, siger han.

Otte skudepisoder

Her får du en oversigt over de otte episoder, som er blevet anmeldt til Nordjyllands Politi:

  1. oktober 23.55: Der er affyret skud fra en forbipasserende rød bil mod anmelderen, som stod på en tankstation i Støvring. Selvom anmelderen blev ramt, kom ingen til skade.

  1. oktober 11.00: Anmelderen blev ramt af skud ved Hobrovej. Anmelderen mente, det var en softgun, og at skuddene kom fra en Suzuki Wagon.

  1. oktober 17.30: Anmelder stod ved siden af sin egen bil på Gartnervej i Støvring, hvor han hørte en bil komme forbi, hvorefter skud fra et luftdrevet våben ramte anmelderen på armen. Anmelderen fortalte, at det var en sort Suzuki Wagon.

  1. oktober: 17.33: På Viborgvej i Støvring skulle en Suzuki Wagon have standset op og stukket noget ud af vinduet, og affyret skud, som anmelderen kunne høre, ramte noget bagved.

  2. oktober 21.14: Anmelderen blev på Mastrupvej beskudt af en formodet hardballpistol. Anmelderen blev ramt seks gange. Skuddene kom fra en mørk stationcar, muligvis med unge mennesker i. Måske er der tale om en Peugeot med blå forlygter.

  3. oktober mellem 21 og 21.45: To drenge på 14 år befandt sig på stationen i Støvring, hvorefter en bil kom kørende og skød mod de to drenge med omkring tre skud. Den ene blev ramt i ansigtet, men der skete ingen skader.

  4. oktober 22.00: Anmelder på Grangårdsvej så tre unge mænd løbe på stisystemerne i området, og hørte lyd fra et legetøjsgevær. En anden anmelder havde set noget lignende


70 års ægteskab: - Hvis man ikke skændes, er der kun én, der bestemmer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Det er 70 år siden, parret sagde ja til hinanden.

Det er så yndigt at følges ad, og det har Edel og Arne Kallehauge i den grad gjort.

5. november 1954 gik parret sammen ned ad kirkegulvet.

Siden er der gået 70 år, og det gør parret til et af de 210 par, der, ifølge Danmarks Statistik, kan fejre jernbryllup i år.

Juleplatter hænger så langt øjet rækker i Edel og Arne Kallehauges stue. Næsten én for hvert år siden de blev gift.

Det siges, at parret mødte hinanden, da de blev konfirmeret tilbage i 1947.

- Det gjorde vi godt nok, men vi kendte ikke hinanden. Der var ingen kæresteri. Vi var i samme ungdomsklub og sådan noget, men så udviklede det sig stille og roligt, fortæller Edel Kallehauge.

Se indslaget herover.

Mange gæster og nyttige gaver

Det var i en stuvende fuld og smuk pyntet Uggerby Kirke, at parret sagde ja til hinanden.

- Der skulle være mange gæster. Naboer, venner, fætre og kusiner. Der var et stort telt ude i gården, mindes Edel Kallehauge.

Og hvis man tænker, at bryllupsgaverne talte dyre kaffemaskiner og nips, må man tro om igen. Her var gaverne et spisestel, glasskåle og fade.

- Det var det, man kalder for nyttige ting, for vi var jo nygift og skulle lige til at starte, så vi manglede jo det hele, siger jernbruden.

Parret har drevet landbrug sammen i næsten 50 år, og her var rollerne helt klare.

- Hun har altid bestemt, griner Arne Kallehauge og peger over på sin hustru.

- Jeg har malket, fodret grise og kørt møg ud og alt sådan noget. Ja, vi har deltes om det, svarer Edel Kallehauge.

I medgang og kraftig modgang

Livet sammen har budt på glæder og sorger, og de har holdt sammen, også når livet viser sig fra sin hårdeste side.

- Vi har prøvet at sende tre børn i skole og kun få to hjem. Det er det værste. Og senere hen har vi mistet en datter til kræft. Så vi kunne have haft to børn mere. Men hvordan vi kom videre, det ved jeg ikke, men det gik bare, fortæller hun.

Over 70 år er gået, og nu har de fire børn, 10 børnebørn, seks oldebørn og et tipoldebarn.

På sin egen måde er de to et usædvanligt par, men også helt almindelige. Måske er det netop det, der har fået det til at holde i så mange år.

- Vi har det ligesom alle andre ægteskaber, ned i dalen og op på bakken, skændes og er enige. Hvis der er ingen, der skændes, så er det tegn på, at der kun er én, der bestemmer, afslutter Edel Kallehauge.


Dagen starter ud med gråvejr, og det fortsætter hele dagen.

I morgentimerne er vejret præget af tåge og dis, og temperaturer på ca. 6-7 grader.

Der er stort set vindstille og tørvejr hele dagen. Dog kan der opstå fin regn, og luften er fugtig.

Temperaturen i løbet af eftermiddagen og aftenen kommer op omkring 7- 9 grader.

Se vejret lige hvor du er med Solvej Vindblæst:

Vejret tre timer frem
Vejret senere