LIGE NU:

Tagdækker startede brand i industribygning

Beredskabscenter Aalborg blev tirsdag formiddag kaldt ud til en brand på Mineralvej i Aalborg.

Klokken 10.14 tirsdag modtog Beredskabscenter Aalborg melding om en brand i en industribygning på Mineralvej 6 i Aalborg.

En tagdækker var i forbindelse med planlagt arbejde kommet til at sætte ild i vindspærret, og ilden spredte sig derefter til facadebeklædningen, hvor ilden ulmede inde bag facaden.

- Vi har styr på ilden, og nu er vi ved at brække facadebeklædningen ned, så vi kan komme ind bagved og hælde vand på, siger indsatsleder Anders Brosbøll fra beredskabet, der vurderer at ilden har beskadiget 50 kvadratmeter facade.

Derudover har en del af administrationen fået røgskader, som skadeservice nu skal udbedre.