Seneste nyt

fra Nordjylland

To personer sendt på hospitalet efter mulig kulilteforgiftning

Opdateret klokken 16.45.

Nordjyllands Beredskab kørte mandag eftermiddag til en mulig drukneulykke på Limfjorden.

Beredskabet har været til stede på Egholm Færgevej ud til fjorden, hvorfra en ambulance for nylig er kørt fra stedet, ifølge TV2 Nords oplysninger.

Vagchefen ved Nordjyllands Politi kan dog afkræfte, at der var tale om en drukneulykke. I stedet er to personer muligvis forgiftet af kulilte. 

- Der er nogen, som potentielt har fået en kulilteforgitning ude på en båd. Hvorfor det er sket, ved vi ikke, men det vil vi undersøge, lyder det. 

Mandag eftermiddag lyder det fra vagtchefen ved Nordjyllands Beredskab, at de to personer er friske igen. 

- De har jo fået en forgiftning af en art. Der har været en form for røgudveksling fra motorrummet på båden, og lige pludselig bliver de dårlige, siger vagtchefen.