Tonen er grov på de sociale medier: "Hvornår slipper vi for at se og høre på den klovn?"

Tonen er ofte grov, når der bliver debatteret på de sociale medier. Det mærkede rektor Søren Hindsholm fra Nørresundby Gymnasium to gange sidste forår, da han ikke ville aflyse en studietur til Italien og da gymnasiet havde planer om at holde en afslutningsfest for 250 3.g’ere

"Lige til at at lukke op og skide i" - "hvornår slipper vi for at høre på den klovn" - "manden er jo idiot". Sætningerne er alle eksempler på virkelige kommentarer på Facebook. Manden, der i den sidste sætning bliver omtalt som idiot, er Søren Hindsholm, rektor på Nørresundby Gymnasium.

- Når man ser de første par stykker tænker man: Hold nu kæft er det virkelig så slemt. 

Sidste år blev Søren Hindsholm af to omgange lagt for had i kommentarsporene på sociale medier.

- Man holder hurtigt op med at læse den slags kommentarer for de giver ikke en noget.

Først blev flere klassers studieture gennemført, inden Udenrigsministeriet var begyndt at fraråde al rejseaktivitet på grund af coronapandemien.

- Det kom bag på mig, at man kunne blive så rasende. For der var vitterlig ikke nogen risiko ved det, siger Søren Hindsholm. 

Senere var rektor ude at lufte muligheden for et større afslutningsarrangement for 3. g’erne.

- Jeg synes, egentlig at vi havde opført og ansvarligt og eftertænksomt, forklarer Søren Hindsholm.


Det er dig og mig

Katrine Emme Thielke er digital rådgiver. Ifølge hende kan der være flere årsager til det grimme sprogbrug på de sociale medier.

- Der er nogle som skriver grimt, fordi de får et kick af at gøre folk kede af det. Der er andre som har en fornøjelse ved at få indlfydelse, hvis folk forlader platformen. Der er også nogle der har noget de kæmper for så målet helliger midlet.

Katrine Emme Thielke har i sit arbejde interviewet flere af dem, som står bag grove kommentarer.

- Myten er at der er nogle sølle personer, der sidder nede i en kælder og taster, men virkeligheden er at det er alle slags perosner. Det er dig og mig, 

Afholder danskerne fra at deltage

En megafonmåling viser, at 68 procent af danskerne afholder sig fra at deltage i debatter på sociale medier på grund af den grove tone.

- Det er sygt at man kan skrive sådan til mennesker som man ikke kender, siger Nanna Hyllested fra 1.B på Nørresundby Gymnasium

- Jeg gider ikke gå ind i diskussionerne, for man kommer op at skændes bag den lille skærm der, siger Jacob Sund fra 1.Y

Til trods for de ubehagelig episoder, hæfter Sørens Hindsholm sig ved, at det trods alt foregår online.

-Jeg er fuldstændig sikker på, at hvis man ser folk i køb og blod foran sig, så taler man helt anderledes,

Søren Hindsholm er dog ærgerlig over, hvordan den grove toner påvirker elevernes lyst til at debattere.

- Det gør jo, at de lærer, at man ikke skal ytre sig. Det er bedst at holde sig tilbage, for ellers ender man med at få ikke bare en spand skidt i hoved, men en hel masse møgspande ud over sig.

Preben Bang Henriksen fra Venstre har været medlem af folketinget siden 2011 og har været formand for folketingets retsudvalg. 

Ifølge ham er der ikke meget, man kan gøre fra politikernes side for at komme den grove tone til livs.

- At man kalder nogen for en idiot kan vi ikke gøre noget ved lovgivningsmæssigt, men der er lang langt værre ytringer på de sociale medier. Der skal vi sætte ind, og det har vi også gjort. Den grove tone kan kun løses i hjemmet gennem opdragelse og i skolerne. 


Seneste nyt

fra Nordjylland