Trafiksignal skal sikre mere kapacitet i travlt Aalborg-kryds
Foto: Erik Jepsen/Ritzau Scanpix
T-krydset ved Sohngårdsholmsvej og Danalien skal i en periode reguleres af lyskurve.
Aalborg Kommune vil gerne udvikle byområdet omkring Danalien, ligesom de også har planer om en kommende +BUS mellem Aalborg Universitet og midtbyen på Sohngårdsholmsvej.
En del af byudviklingen bliver nye bebyggelser på hjørnet med Sohngårdsholmsvej, som bliver indviet i juni. Og når det sker, kan det betyde mere gang i trafikken. Derfor etablerer Aalborg Kommune fra 30. april en signalregulering i T-krydset ved Sohngårdsholmsvej og Danalien.
Kommunen regner med at lysreguleringen er midlertidig, fordi der er udsigt til en større ombygning af krydset, når den nye +BUS kommer til at køre på strækningen i 2021.
+BUSsen bliver etableret som en busbane i midten af Sohngårdsholmsvej. Busbanen har endestation syd for krydset, og stationen kommer til at bestå af to perroner.