Et færdselsuheld, hvor en varebil var væltet med en trailer, gav ved 16-tiden trafikale udfordringer på E45 kort for Limfjordstunnelen.
Bilen var væltet mellem tilkørsel Uttrupvej og Limfjordstunnelen. Ifølge vagtchef Torben Larsen fra Nordjyllands Politi er der ikke kommet nogen til skade ved uheldet.
Men uheldet gav ved 16-tiden 200-300 meter kø, og trafikken blev ledt ud i nødsporet.