Det meste af natten har været stille, beretter Nordjyllands Politi søndag morgen. Kun en hændelse, har forstyrret roen.
Tyve minutter over tre i nat kom en alarm ind om en bilbrand på Feggesundvej. Da Nordjyllands Politi nåede frem, var de tre biler stort set udbrændt. Bilerne befandt sig på en parkeringsplads.
- Vidner har set, at branden formentlig er startet under den ene bil, en BMW, hvor branden er startet under bilen og senere har spredt sig. Der er altså noget, der tyder på, at branden var påsat, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Poul Fastergaard.