TV: Kom med ”Ud ad døren” til disc golf

Se eller gense den direkte sending fra Aalborg, hvor holdet bag ”Ud ad døren” er ude og teste sportsgrenen disc golf.

Mange har formentlig prøvet at kaste med en frisbee i haven eller på stranden.

Det er blevet til en ny sportsgren, disc golf, som særligt er blomstret op under coronapandemien, da aktiviteten foregår udendørs og med god afstand til andre spillere.

Disc golf kombinerer det at kaste frisbee med den klassiske sportsgren golf. Golfbolde bliver skiftet ud med frisbees – eller discs, og hullerne er lavet om til kurve, som man så skal ramme med sin disc.

I denne uges udgave af ”Ud ad døren” prøver holdet kræfter med sportsgrenen på disc golf-banen i Aalborg hos klubben Aalborg Dinosaurs.

Programmet er en del af serien ’Ud ad døren’ hvor vært Malthe Birger Jensen tager ud og undersøger forskellige udendørs aktiviteter, man kan foretage sig i det nordjyske.

’Ud ad døren’ har tidligere været på jagt fortidens skatte med metaldetektorer. Se det program nedenfor. 


Seneste nyt

fra Nordjylland