Tyrkiet-ballade aflyser Aalborg-fly

Situationen i Tyrkiet har fået SAS og rejseselskabet SunCharter til at aflyse flyvning til Alanya. Også fly til Antalya er aflyst.

På grund af militærkupforsøget i Tyrkiet har Udenrigsministeriets Borgerservice ændret deres anbefalinger angående rejser til Tyrkiet, så alle ikke-nødvendige rejser frarådes. Derfor blev SAS-flyvningen til fra Aalborg til Alanya lørdag morgen aflyst.

På deres hjemmeside skriver SunCharter, at de følger situationen og tager kontakt til de gæster, der er berørt af den usikre situation.   

- Vedrørende rejser til Tyrkiet med afrejse efter lørdag den 17/7-16, er vi i løbende dialog i forhold til Udenrigsministeriet og vi kontakter alle berørte kunder direkte såfremt der skulle ske forandringer, skriver selskabet blandt andet.

Fra Aalborg Lufthavn var der lørdag også en Turkish Airlines-flyvning til Istanbul klokken 14:55, og en Jet-Time-flyvning til Antalya klokken 17:15, der begge er aflyst.

Du kan holde dig opdateret på afgangene fra Aalborg Lufthavn her.


Seneste nyt

fra Nordjylland