Tyve efterlod Mercedes-Benz uden hjul

En Mercedes-Benz fik stjålet sine hjul, da den holdt parkeret i Aalborg.

Ejeren af en Mercedes-Benz i Aalborg fik sig en gevaldig overraskelse, da han skulle tage sin bil tirsdag morgen.

Det skriver Nordjyllands Politi i sin døgnrapport tirsdag.

Ukendte tyve havde i løbet af mandag aften eller natten til tirsdag stjålet alle fire hjul fra bilen, en Mercedes-Benz ML350, mens den holdt parkeret på en P-plads på Bådebyggervej i Aalborg. 

Tyvene efterlod derefter køretøjet placeret på nogle sten. 

Tyveriet fandt sted i mellem klokken 20.00 mandag og klokken 06.50 tirsdag. 


Seneste nyt

fra Nordjylland