Ubeboet gård i flammer for femte gang

For femte gang inden for kort tid er en forladt gård ved Lindholm i brand. Nordjyllands Beredskab rykkede ud til branden 03:24 natten til søndag.

Nordjyllands Beredskab måtte natten til søndag haste ud til en brand på Søndergaardsvej ved Lindholm, da der var gået ild i en forladt landejendom. Det er ingenlunde første gang, at Nordjyllands Beredskab er ude at slukke branden i landejendommen. Hele fire gange har der tidligere været brand i bygningen.

- Vi har været derude med et par patruljer og afspærret stedet. Nu skal der så foretages nogle brandtekniske undersøgelser, siger vagtchef for Nordjyllands Politi Torben Larsen.

Det var en længe på gårdejendommen, der var gået i brand. Nordjyllands Beredskab er fortsat til stede ude på området.

Ifølge vagtchef Torben Larsen tyder det på, at branden var påsat. Der var ingen personer til stede i bygningen, og ingen er kommet til skade i forbindelse med branden.


Seneste nyt

fra Nordjylland