UCN vil fastholde udenlandske studerende i Aalborg

Mange udenlandske studerende søger mod Nordjylland, men en del forlader det nordjyske igen, når de er færdiguddannede.

Hos professionshøjskolen UCN i Aalborg er man godt trætte af, at mange udenlandske studerende tager tilbage til deres hjemland, når de er færdige med at studere i Danmark. 

Derfor har uddannelsesinstitutionen igangsat et initiativ, hvor man præsenterer de unge studerende for en række virksomheder i lokalområdet, så de får kontakt med en mulig fremtidig arbejdsgiver. 

- Som uddannelsesinstitution ligger det i vores DNA, at vi også har et ansvar for at klæde de studerende godt nok på, så de har størst mulige chancer for at få et job, når de dimmiterer, siger Tue Mikkelsen, international konsulent hos UCN.

Cirka 120 udenlandske studerende har betalt UCN for at være med på sommerlejr, to uger inden studiestart, hvor de bliver præsenteret for nogle af de aalborgensiske virksomheder. 
Cirka 120 udenlandske studerende har betalt UCN for at være med på sommerlejr, to uger inden studiestart, hvor de bliver præsenteret for nogle af de aalborgensiske virksomheder. 
Foto: Bruno Stagsted

Udlænding kan være bedre end dansker

I denne omgang har cirka 120 nye udenlandske studerende brugt to uger før studiestart på en lejr, hvor de møder nogle af virksomhederne i Aalborg-området. Og der er i den grad også brug for den arbejdskraft, som udlændingene repræsenterer. 

- Vi skal bruge 100 nye ansigter næste år, så det er vigtigt, at vi har en pipeline med talenter at tage tind. en nordjyde er godt, men at have en bulgarer, der forstår den bulgarske kultur, er meget bedre, når vi servicerer bulgarske kunder, siger Jørgen Raguse, direktør hos Trackunit, en softwarevirksomhed i Aalborg.

Prisen for den to uger lange opstartslejr er 150 euro, og den rigtige studiestart er på mandag d. 2. september.


Seneste nyt

fra Nordjylland