Ung mand fik tæsk med kølle
Foto: Henning Bagger
Torsdag aften blev en 22-årig mand overfaldet i Nørresundby. Nordjyllands Politi har en formodning om, hvem gerningsmanden er.
En 22-årig mand fik torsdag aften bank med en kølle foran Løvvang Bowlingcenter i Nørresundby.
Gerningsmanden skulle angiveligt have været sammen med fire-fem andre personer, og efter overfaldet kørte han væk sammen med dem i en Ford Mondeo Stationcar.
- Den forurettede blev overfaldet af en person, som vi har en formodning om, hvem er, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Michael Elkjær.
Anmeldelsen tikkede ind hos Nordjyllands Politi klokken 23:32 af en anonym anmelder. Her lød det, at overfaldet var sket foran Løvvangskolen.
Det viste sig at være den forkerte adresse, så Nordjyllands Politi kørte rundt i området i lidt tid, før en ny anmeldelse tikkede ind klokken 23:45.
- Her fik vi den eksakte adresse, Løvbakken 8, hvor vi træffer ham overfaldet gik ud over, siger vagtchefen.
Den 22-årige mand havde ifølge Nordjyllands Politi skræmmer på armene og i ansigtet, og blev straks kørt på skadestuen.
Nordjyllands Politi arbejder nu videre på at finde gerningsmanden.