Varmemester Inger er uddannet til at spotte demens hos beboere
Aalborg Kommune og Himmerland Boligforening samarbejder med Alzheimerforeningen, så beboere med demens kan føle sig trygge og som en del af fællesskabet.
I samarbejde med Aalborg Kommune og Alzheimerforeningen har Himmerland Boligforening uddannet beboere og driftspersonale til at spotte og håndtere demens.
Udover de normale opgaver hos beboerene i Himmerland Boligforening har varmemester Inger Juul fået ekstra at holde øje med. Hun er uddannet til at spotte og håndtere demenstegn hos foreningens beboere.
- Jeg kigger efter, om de har ro på sig selv, eller om de bliver forvirret. Om de kan kende mig også. Hvis de begynder at blive forvirret over, at jeg hilser på dem, eller de sådan ligesom skærmer sig lidt. De der ubeviste signaler, dem får man jo lynhurtigt en fornemmelse af, siger Inger Juul, varmemester hos Himmerland Boligforening.
Det sker som en del af det såkaldte Projekt RUM’lighed - et samarbejde mellem Alzheimerforeningen, Aalborg Kommune og Himmerland Boligforening, hvor man har uddannet boligforeningens personale og beboere til såkaldte demensvenner.
På den måde kan de lettere få øje på og håndtere borgere ramt af sygdommen.
- Man får en eller anden basisviden om, hvad der sker i mennesker, og hvad reaktionerne er – også hvordan man kan hjælpe dem. Så undgår man situationer, hvor man føler, at man gjorde noget forkert. Man får også en fornemmelse af, hvad der sker inde i mennesker med den her sygdom, forklarer Inger Juul.
Beboer: Skaber tryghed og man ved, hvor man kan gå hen
Projektet med demensvenner i boligforeninger har tidligere kørt som et pilotprojekt i en række kommuner. Projekt RUM’lighed er skabt på baggrund af de pilotprojektets erfaringer.
Himmerland Boligforening og Aalborg Kommune deltager som de første i projektet iværksat af Alzheimerforeningen.
Vibeke Thiel bor i en Himmerland Boligforenings lejligheder i Aalborg. Hun er ikke selv demensramt, men har det tæt inde på livet med en mand, der har sygdommen. Hun er derfor glad for at bo i en forening, hvor driftsmedarbejdere og naboer er opmærksomme.
- Jeg møder dem, når jeg kommer i vaskehuset eller nede på gaden, og så spørger de til mig. De kender tegnene, og det giver trygheden, at de ved, hvad de skal kigge efter, siger beboer Vibeke Thiel.
Tiltaget med demensvenner i boligforeningen skal skabe større tryghed blandt de demensramte borgere – og deres naboer.
- Hvis det er, at jeg observerer noget, så kan jeg jo kontakte dem (varmemestrene, red.) og sige, hvad gør vi her, for måske den her person skal have hjælp, lyder det fra Vibeke Thiel.
Alzheimerforeningen: Demensramte kan bo i eget hjem længere
Ifølge direktør for Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen, har det stor betydning for demensramte, at der er nogen, der tjekker op på dem.
- Det giver en øget tryghed for de mange mennesker, der bor alene med demens. De ved, at der er medarbejdere, naboer og andre i området, som kender symptomerne og kan træde til, hvis der er brug for hjælp. Men det har også betydning for selve behandlingen af sygdommen for vi ved, at mennesker med demens har det med at glemme, om der er købt ordentligt ind, og om man har fået fået noget at spise. Der kan naboer og andre være med til at hjælpe til, siger han.
Han synes, at projektet er vigtigt og et skridt i den rigtige retning.
- Der er 25.000, der lever alene med en demenssygdom, og det tal vil stige markant de kommende år, forklarer han.
Gennem projekter som dette, mener han, at de demensramte kan leve længere i deres eget hjem, og det vil få stor betydning for blandt andet kommunerne. Derfor håber foreningen på, at ordningen også kan rykkes til andre kommuner.
Grænseoverskridende med nye opgaver
Trods ekstra opgaver som varmemester, er dagligdagen for Inger Juul blevet lettere.
- Den der berøringsangst med folk, der lige pludselig opfører sig anderledes, den forsvinder i og med vi får nogle redskaber, forklarer Inger Juul.
Men de ekstra opgaver kan også være grænseoverskridende, siger Inger Juul.
- Nogle gange kan du risikere at ramme ved siden af. Men måske er det bedre at gøre det en enkelt gang, end at miste to der skulle have haft hjælp for længe siden.
Projekt RUM’lighed vil indenfor de kommende måneder blive udrullet i en række andre kommuner og boligforeninger.