Verdens bedste job? Jonathan tjener penge, mens han er på festival
Når 18.000 mennesker er samlet til festival i Skalskoven, er der ét altoverskyggende mål.
De skal ikke dø af tørst.
Og fulde folk giver tomme dåser.
Det kommer panterne til gavn.
En af dem mødte TV2 Nord på årets - indtil videre - ret så våde Nibe Festival.
For tre år siden scorede pantsamler Jonathan Frank fra Skørping en løn på 10.000 kroner i løbet af festivalen.
- De vil heldigvis godt have ryddet op i deres camps, siger den rutinerede pantsamler om den anslåede løn fra de fyldte sorte plastiksække og roser de mange festivalgæster for at være gode til at hjælpe.
Mød Jonathan Frank herunder:
De mellem 8000 og 10.000 kroner, som han nåede op på i 2021 var på festivalens fire dage, men i år er der af flere årsager ikke udsigt til nær så god løn.
- Det er mere bøvlet i år. Systemet er lidt anderledes, siger pantsamleren fra Skørping, da TV2 Nords TikTok-team møder ham på festivalpladsen bevæbnet med regnjakke og trækvogn.
I år bruger han kun én enkelt dag - torsdagen.
- Jeg har også hørt musik. Og været meget fuld. Det skal jeg også i aften.
Hvad er målet i år?
- Cirka omkring 1000 kroner - for der skal også være plads til fest.
Følg TV2 Nord på TikTok, hvor vi dækker Nibe Festival intenst.
@tv2nord.dk Hvordan holder man humøret højt, når det regner på festival? ☔️ #tv2nord #nibefestival #festival ♬ original sound - TV2 Nord