LIGE NU:

Verdenskendt symfoniorkester kommer til Aalborg

Den danske arkitekt Jørn Utzon ville i år være fyldt 100 år, og i den anledning får Musikkens Hus i Aalborg besøg af Sydney Symphony Orchestra. Det er første gang nogensinde, at orkestret giver koncert i Danmark.

Utzon's Opera House i Sydney eller Utzon Center i Aalborg. Potato-potaaato, for noderne er de samme, når det verdensberømte filharmoniske orkester, Sydney Symphony Orchestra, kommer til Danmark og giver koncert den 9. december i Musikkens Hus. 

Det sker i anledning af 100-året for den danske arkitekt Jørn Utzons fødsel. Jørn Utzon blev blandt andet verdenskendt for at have tegnet Operahuset i Sydney, som han vandt arkitekturens Nobelpris for i 2003. I den anledning hylder man Jørn Utzon med en koncert. 

- Vi er meget beærede over at have det fantastiske symfoniorkester på plakaten i anledning af 100-året for Jørn Utzons fødsel. Jeg er overbevist om, at det bliver en både storslået og rørende oplevelse, siger Lasse Rich Henningsen, der er administrerende direktør i Musikkens Hus.

Sydney Symphony Orchestra blev grundlagt i 1932 af Australian Broadcasting Commission, og siden har orkestret udviklet sig til ét af verdens bedste symfoniorkestre med turneer over hele verden. Orkestret har samarbejdet med legender som George Szell, Sir Thomas Beecham, Otto Klemperer og Igor Stravinsky.

Det australske orkester skal i Aalborg blandt andet fremføre Bernsteins ”Candide Ouverture”, Tchaikowskys ”Rokoko Variations” samt ”Symphony No. 5” af Prokofiev.

Dansk ledsagelse på scenen
Når Sydney Symphony Orchestra besøger Musikkens Hus i december, vil orkestret helt eksklusivt have den danske cellist Andreas Brantelid med sig som solist på scenen for at markere den dansk-australske forbindelse.

I en alder af 31 år har Andreas Brantelid allerede slået sit navn fast internationalt, og priser og titler er regnet ned over den unge musiker, heriblandt “2006 Eurovison Young Musicians Competion”, “The 2007 International Paulo Cello Competition” og “BBC’s New Generation Artist 2008-2011”.

Andreas Brantelid optrådte også i Musikkens Hus sidste år, men det er første gang, at den unge cellist spiller sammen med Sydney Symphony Orchestra. Ifølge kan publikum godt glæde sig til et musikalsk sammenspil i verdensklasse på scenen:

- Det bliver uden tvivl en helt unik oplevelse. Sydney Symphony Orchestra er grundet den geografiske placering ikke et orkester, som man ofte får mulighed for at opleve. Personligt hørte jeg dem selv live for første gang, da vi besøgte Sydney i september, og jeg var meget imponeret – og sammen med Andreas Brantelid bliver det med garanti en aften, som sent går i glemmebogen, siger programchef i Musikkens Hus Jeppe Uggerhøj.

Aftenens dirigent er David Robertson, der har været kunstnerisk leder af Sydney Symphony Orchestra siden 2014. 

Den danske cellist Andreas Brantelid er med som solist på scenen for at markere den dansk-australske forbindelse.
Den danske cellist Andreas Brantelid er med som solist på scenen for at markere den dansk-australske forbindelse.
291019 Natten til den 26. oktober skrabte ukendte gerningsmænd toppen af omkring 2.000 kvadratmeter fredet klit ved Sønder Stran

play Forsvarer vil have Hans Andersen frifundet: - Det er bare gammel havbund

Restaurant Tabu, Aalborg

Partier vil have "fjollet" bookingregel på restauranter og barer sløjfet

180421 ko, køer, køer på græs, øko

play Per lukkede køerne på græs: - Det er fantastisk at opleve

Dødfunden Hørby 1

Landsretten skal afgøre sag om 15-årigs død

291019 Natten til den 26. oktober skrabte ukendte gerningsmænd toppen af omkring 2.000 kvadratmeter fredet klit ved Sønder Stran

play Forsvarer vil have Hans Andersen frifundet: - Det er bare gammel havbund

Restaurant Tabu, Aalborg

Partier vil have "fjollet" bookingregel på restauranter og barer sløjfet

180421 ko, køer, køer på græs, øko

play Per lukkede køerne på græs: - Det er fantastisk at opleve

Til forsiden

Til forsiden