Vold i Gaden: 20-årig knuste glas i ansigtet på offer
Foto: Foto: Nils Meilvang / Scanpix
Arkivfoto
En 20-årig mand fra Frederikshavn kan se frem til en sigtelse for kvalificeret vold efter et optrin på LA Bar i Jomfru Ane Gade i Aalborg lørdag nat.
En diskussion mellem tre personer udviklede sig natten til søndag voldeligt på LA Bar i Jomfru Ane Gade i Aalborg. En 20-årig mand fra Frederikshavn diskuterer med en 42-årig mand og hans 23-årige kæreste.
Diskussionen udviklede sig voldeligt, da den 20-årige tager et glas og slår den 42-årige mand i ansigtet, så glasset det knuses. Herefter tildeler han den 23-årige kvinde et knytnæveslag på halsen.
- Den 20-årige mand afhører vi nu, og så bliver han løsladt med en sigtelse for kvalificeret vold. Det bliver automatisk til kvalificeret vold, når han bruger en genstand, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Bruno Brix.
Vagtchefen oplyser, at både den 43-årige mand og den 23-årige kvinde slap med overfladiske skræmmer efter episoden.