Vraget bispekandidat: Nu har hun taget stilling til, hvem hun støtter

Hanne Dahl blev ved første valgrunde 21. september afskåret fra muligheden for at blive den næste biskop i Aalborg Stift. Nu melder hun ud, at hun peger på Thomas Reinholdt ny biskop.

Hanne Dahl, der blev vraget i første runde af bispevalget til Aalborg Stift, fortæller nu, hvem hun støtter som næste biskop. 

Det skriver hun fredag i et Facebookopslag, hvor hun fortæller, at hun nu støtter Thomas Reinholdt som næste biskop.

- Vi har mødt hinanden i efterhånden mange debatter. Thomas og jeg er teologisk på den samme linje. Vi deler også synet på, hvordan man skal agere som præst, provst og biskop. Thomas har hjertet på rette sted, også i forhold til at kirken skal være en vigtig spiller i at holde liv i de små lokalsamfund, skriver Hanne Dahl i Facebookopslaget.

Anden valgrunde venter

Valget fandt sted 21. september mellem tre kandidater, men da ingen af kandidaterne fik det nødvendige antal stemmer, skal valget nu ud i en anden runde.

Valget står nu mellem provst i Horsens Provsti, Anette Bennedsgaard og provst i Hjørring Søndre Provsti, Thomas Reinholdt.

quote Thomas har hjertet på rette sted, også i forhold til at kirken skal være en vigtig spiller i at holde liv i de små lokalsamfund

Hanne Dahl

Hanne Dahl fik 22 procent af stemmerne fra de nordjyske præster og menighedsrådsmedlemmer. Det var et tæt løb mellem de to foreløbige valgvindere, da Anette Bennedsgaard fik 39,2 procent af stemmerne og Thomas Reinholdt 38,1 procent.

Anden valgrunde begynder 6. oktober og slutter 28. oktober. Den nye biskop skal tiltræde 1. december, og bliver den 12. december officielt indsat i Budolfi Kirke i Aalborg.


Ny biskop i Aalborg Stift

20211212-151536-L-1920x1280we

play Thomas officielt indsat som ny biskop

IMG_5175

play Thomas Reinholdt ny biskop: - Jeg er overvældet

29428978762_4cdc8642ce_c

play Afskedsgudstjeneste med afgående biskop Henning Toft Bro - Det vigtigste er at elske din næste

220321 Ny kandidat til biskop Hanne Dahl

Vraget bispekandidat: Nu har hun taget stilling til, hvem hun støtter

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland