Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Zjakalen laver ny satireserie: - Her giver vi den gas og har 'ja-hatten' på

I serien møder vi blandt andre den snobbede rigmand Wilhem og hans forkælede kone Amanda, der spilles af Thomas 'Zjakalen' Riddersholm og influencer Amanda Palm.

”Campingkongerne” er optaget i Tversted og er en næsten ren nordjysk produktion.

Vi er vant til at høre ham give den som gusten rapper på numre som ”Liderkarl” og ”For Stiv Til at Knep”.

Men i en ny miniserie på Youtube fører Thomas Riddersholm sig frem med charmeklud og hang til kaviar og champagne i rollen som den snobbede rigmand Wilhelm.

- Når jeg rapper som Zjakalen, tager jeg en facade på, og det gør jeg også her. Så begge dele er jo en form for skuespil, fortæller Thomas Riddersholm.

Han har sammen med Henrik Jøj Jensen og Sebastian Sander skrevet manuskriptet til miniserien i fire afsnit ”Campingkongerne”, som udkom på Youtube for en uge siden og allerede er blevet set af 25.000 mennesker.

Danmarks Mindste Mand Dan Jakobsen fra Aalborg spiller ejeren af campingpladsen - med samme fornavn.

Baseret på ægte mennesker

Serien følger campingfatter Dan og hans lillebror Dennis, hvis campingplads er på randen af konkurs. Oven i dét skylder Dan penge til de forkerte mennesker.

På campingpladsen bor en række farverige personligheder, som serien også tjekker ind hos – bl.a. fastliggeren Flomme, der lider af PTSD og leverpostejsparret Tage og Betinna.

- Inspirationen til dem er fundet ude i virkeligheden. De er jo meget karikerede, fordi vi kun har kort tid til at præsentere dem, og vi ikke når at give seerne hele deres forhistorie. Men essensen af de her karakterer bygger på mennesker, jeg har mødt gennem årene, siger Thomas Riddersholm med et smil.

Serien er optaget på en vaskeægte campingplads - Aabo Camping i Tversted. Alle optagelser kom i hus på blot én weekend.

Ser sig selv som gøgler

Skuespil er langt fra fremmed for Thomas Riddersholm. 

Han har læst til skuespiller i sammenlagt tre år på både Teaterskolen og Skuespillerakademiet i København – og har sidenhen spillet med i flere serier, kortfilm og større spillefilm.

- Dén ild har altid brændt i mig, for jeg elsker at komme ind i en karakter og blive en anden for en stund. Det er vanvittigt spændende og meget fascinerende, lyder det fra skuespilleren, der også spiller en birolle i en kommende stor, dansk film.

Thomas Riddersholm trækker på sin erfaring som skuespiller i rollen som den fisefornemme Wilhelm.

Aalborgenseren har dog længe brændt for at spille med i en produktion, der var hans – fra ende til anden.

- Her behøver vi ikke gå på kompromis. Vi kan lave det fuldstændig, som vi vil have det. Vi synes selv, vi havde en fed idé, hvor vi ikke skulle lægge låg på os selv, men bare kunne udfolde os og have ’ja-hatten’ på hele vejen, fortæller han begejstret.

Men selv om Thomas Riddersholm nu er tilbage i skuespillerfaget, har han langt fra glemt sit alter-ego, gadedrengen Zjakalen.

- Jeg ser mest mig selv som en gøgler og entertainer og ikke kun ’rapper’ eller ’skuespiller’. Jeg nyder at lave forskellige ting, og det er i øvrigt også en nødvendighed, hvis du vil leve af din kunst her i Danmark, fortæller han.

Økonomien bag ”Campingkongerne” tager private sponsorer sig af. Serien er dermed 100 procent selvfinansieret.

At improvisere er mere naturligt og ægte, og resultatet bliver altid bedre

Thomas Riddersholm, skuespiller & rapper

Nordjysk produktion

Ud over Thomas ’Zjakalen’ Riddersholm indeholder rollelisten også kendte nordjyske navne som Danmarks Mindste Mand Dan Jakobsen fra Aalborg og influenceren Amanda Palm, der bor i Aalborg.

Og så er langt størstedelen af det tekniske crew bag kameraet også fra Nordjylland.

Holdet bag det populære kultprogram Tour De Grillbar, der er blevet et hit på Youtube, står bag den nye miniserie "Campingkongerne".

Altså en næsten ren nordjysk produktion. Noget, Thomas Riddersholm er gået bevidst efter.

- Der bliver produceret alt for lidt fiktion i Nordjylland, for det meste bliver lavet i København, Aarhus eller Odense. Så det betyder meget for mig personligt, at vi får fiktion smidt ind på det nordjyske landkort. Jeg håber da, vi kan starte en trend, lyder det.

Improviserer meget undervejs

Thomas Riddersholm beskriver ”Campingkongerne” som en satirisk mockumentary-action miniserie. Altså en iscenesat dokumentarfilm.

Men ikke mere, end at den er spækket med improvisation.

- Vi har kun skrevet replikker til de scener, hvor personerne taler direkte til kameraet. Alt andet er fundet på, på stedet – ligesom de gør i ”Klovn”. Det er den måde, vi bedst kan lide at arbejde på, for det er meget sjovere. Det bliver mere naturligt og ægte, og resultatet bliver altid bedre. Men det kræver, at man tør kaste sig ud i det, siger han.


FRAKLIP: Se Tage få "sæd " i øjet under optagelserne:

Formelis blandet med vand udgør en fremragende cocktail, der med det blotte øje kan ligne sæd. Her er det karakteren Tage kort kort før optagelserne går i gang. Privatvideo

Men det tør Thomas Riddersholm.

Uanset om det er frække rim, der kan give røde ører, når han giver den som Zjakalen, eller lever sig ind i en tvivlsom karakter i en spillefilm, så lever og ånder han for det kunstneriske udtryk – og går ikke på kompromis.

- Vi prøver ikke at opfinde den dybe tallerken og redde verden, men vi har selvfølgelig kommentarer til samfundet via vores manuskript. Vi lever i en tid, hvor folk er bange for at fornærme folk med deres komik, men der er vi bare gået all-in og håber, dét kan fange folk. Hvis folk ser de fire afsnit og føler sig underholdt, så er vi i mål.

Derfor er Thomas Riddersholm også allerede begyndt at skrive på sæson to af ”Campingkongerne”, som efter planen skal optages til foråret.

FRAKLIP: Her går det næsten galt:

I denne scene skal et lig skaffes af vejen. Men hændelsen blev pludselig meget dramatisk i virkeligheden. Privatvideo

Bare numser og jul i august: Hvem står bag Sallings utrolige juledekorationer?

Foto: Michael Guldbrandt

Bag den store afsløring ligger måneders arbejde i julens tegn.

Salling er landskendt for deres imponerende juledekorationer, der hvert år rammer stormagasinerne i Aalborg og Aarhus 1. november.

Bag håndværket i Stormagasinet i Aalborg står syv dekoratøruddannede kvinder, der har været i gang med julens forberedelser længe før os andre.

Jul i shorts og t-shirt

Salling dekorerer butikken på ny ved hver sæson, men julen er på mange måder en gennemgående ting bag kulisserne.

- Vi snakker om det næsten hele året, fortæller Mette Kringel, der er chefdekoratør i Salling Aalborg.

Teamet har blandt andet lavet og pyntet 100 store julekranse i hånden. Foto: Michael Guldbrandt

Allerede i foråret ligger typisk en eller flere inspirationsture til udlandet, mens det første store spadestik til julen finder sted i shorts og t-shirt i løbet afsommermånederne.

I år blev det første gran fundet frem og pyntet op i midten af august.

- Vi har 15.000 kvadratmeter, der skal pyntes op, så tiden går pludselig stærkt, forklarer chefdekoratøren.

En stærk tradition

Sallings første chefdekoratør blev ansat i 1930, og de betagende juleudstillinger har været en stor del af virksomhedens brand lige siden.

- Det skal gerne være sådan, at man går forbi og tænker 'wow hvor flot! Jeg skal ind og se, hvad der ellers gemmer sig inde i butikken', fortæller Mette Kringel.

Sallings vinduesudstilling i julen 1956. Foto: Børge Andre Venge, Aarhus Stadsarkiv

Selv indtrådte Mette Kringel som chefdekoratør i Salling Aalborg i 2014 og har dermed været bag de vilde kreationer i Stormagasinet de seneste 10 år.

- En virksomhed, der prioriterer dekorationerne så højt, får man ikke mange steder som dekoratør. Det er et drømmejob, siger hun.

Men selvom det færdige resultat står flot og poleret, skal man ikke tage fejl af det store arbejde, som kræver langt mere end glimmer og flotte julekugler.

- Det er et håndværk. Vi kan hygge om pynten, men vi får også skruet skruer og malet vægge.

For ja, Salling går faktisk så langt som at male væggene i butikken i dekorationernes anledning.

Genbrug og bare numser

Det var en dekoreret julekrans i London, der blev startskuddet for dette års juletema i stormagasinet.

- Vi kører kranse, og også mange sløjfer i år - så hylder vi også den store sløjfe på facaden. Så der er sløjfer både på gavepapiret og i vinduerne, fortæller Mette Kringel.

Og mens enkelte ting har skulle bestilles hjem, består dekorationerne i høj grad af materialer fra lageret eller aflagte ting fra året, der er gået.

For eksempel kommer man langt med lim, glimmer og gammelt pakkebånd.

De hjemmelavede snørkler skal give juletræerne lidt ekstra. Foto: Michael Guldbrandt

Du krøller båndet med en saks, dypper det i lim og glitter og vupti - så er der eksklusivt pynt til træet.

- Vi vil hellere reparere og opfriske end at smide ud. Vores juletræer har nok efterhånden holdt i 20 år.

I det 27 meter lange udstillingsvindue står i øvrigt en mannequin-dame i en stor kjole af gran, som gemmer på lidt af en hemmelighed.

For hvad, man ikke kan se som forbipasserende, er, at hun faktisk står med numsen bar.

- Hun kører bar røv. Der er ingen grund til at bruge tid og materialer på det, man alligevel ikke kan se, fortæller Mette Kringel med et grin.

Den store dag

De mange måneders arbejde kulminerer hvert år 1. november, når vinduesudstillingerne afsløres, og den ikoniske sløjfe på stormagasinets facade tændes.

- Det er årets største dag her i Salling, lyder det fra chefdekoratøren.

Og selvom det hele præsenteres som færdigt, er det som regel først efter den endelige afsløring, at de sidste detaljer kommer helt på plads.

- Der er altid noget, der skal rettes, når vi kommer ud og ser det på afstand. Vi har jo kun set det helt tæt på, lyder det fra en ellers stolt chefdekoratør.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.